HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

skab som den samlende faglige forening for den sundhedspolitiske debat blev styrket. Samtidig kan observeres, at de øverste sund­ hedsadministratorer i Sundhedskollegiet var mest talstærkt repræ­ senteret i den forening, der blev svækket i denne ændringsproces, nemlig det Classenske Litteraturselskab. Der var således skabt et potentielt nyt politisk forum for interaktion. Men dette forum vok­ sede op uden for de mere etablerede dele af lægefaglige kredse i Sundhedskollegiet og Det Classenske Selskab. Det nye i dette organisatoriske arbejde lå tildels i specialiseringen, men i øvrigt ikke i organisationerne eller deres funktioner, ej heller i den statslige støtte eller tilskud. En ændring i forhold til tidligere lå snarere i, at organisationerne mere systematisk gav basis for at lægerne nu henvendte sig til den offentlige sfære, hvor den her­ skende opfattelse tidligere havde været, at viden om sundhed og sygdom var noget kun læger havde mulighed for at forstå, eller for­ hold, som lægerne skulle bringe frem i det legale system overfor administrative eller politiske myndigheder. Offentligheden blev et forum for lægerne som gruppe og for deres organisationer, og lægerne blev af deres forening opfordret til at engagere sig offent­ ligt i politisk arbejde. Et andet fagligt forum, der fik stigende betyd­ ning for det offentlige liv var Nationaløkonomisk Forening og det tilknyttede tidsskrift Nationaløkonomisk Tidsskrift som et tids­ skrift, der behandlede de samfundsøkonomiske aspekter af det politiske og administrative liv. 35Dette tidsskrift blev fødselshjæl­ per for den organisation, nemlig sygekasserne, der gjorde det muligt for den almindelige befolkning at finansiere lægebesøg. 36 Modernisering, urbanisering, effektivisering Men herudover var reformlægerne sig bevidste om, at de med deres reformforslag skabte en efterspørgsel efter ydelser som netop de kunne give, og de tilkendegav deres krav om som eksperter at medvirke ved den fysiske udformning af institutionerne. 37Deres indsats var et led i holdningsbearbejdning, hvor de støttede sig til en kulturel udvikling i et brud med traditionen. Opmærksomheden var i vidt omfang rettet mod overvejelser over, hvilke institutioner, der kunne tænkes at løse de opgaver, som deres reformforslag inde­ bar. Offentlige myndigheder blev den næsten enerådende mål­ gruppe for reformopfordringerne. Der blev nok appelleret til privat 124