HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Helle Blomquist

skrift for Læger.19Ugeskriftet var også åbent for andre faggrupper, der ytrede sig om hygiejniske moderniseringsprojekter. 20 I de mere specialiserede faglige foreninger blev der gennemført enhelt anden type diskussion. Her har man koncentreret sig om nyt apparatur eller behandlingsmetoder. Sådanne specialforeninger blev der dannet en del af i disse år. Navnlig Den Almindelige Dan­ ske Lægeforeningens repræsentanter så dette som udtryk for, at Medicinsk Selskab havde mistet sin berettigelse, medens kredsen omkring Medicinsk Selskabs bestyrelse henviste til behovet for et forum for de fælles faglige emner i modsætning til specialforenin­ gerne, der kun rettede sig til få. 21 Selskabet for Sundhedsplejen tilhørte den nye type af tværfaglige foreninger. Den hørte hjemme i København, men havde ambitioner om at reformere sundhedsplejen på landsbasis. Det var en forening af nyere dato, i sin åbenhed typisk for tiden omkring århundred­ skiftet, og den var integreret med andre foreninger på området: Af de ni personer, der i 1895 var medlemmer af Sundhedsplejeselska­ bets bestyrelse var de syv med ved naturforskermødet i 1892. Sel­ skabet var på samme størrelse som Medicinsk Selskab, i 1895 ca. 380 medlemmer, men en del var utvivlsomt gengangere fra Medi­ cinsk Selskab, ligesom en del fra Medicinsk Selskab deltog i Natur­ forskermøderne. 22De danske læger havde dermed en omfattende organisatorisk virksomhed, nationalt og internationalt, hvormed de holdt forbindelsen vedlige med andre læger og med naturforskere. Disse organisatoriske sammenhænge delte sig i to retninger. En type af foreninger blev brugt til at fremme og opmuntre forsknin­ gen. En anden type af foreninger var mere udadvendt mod omver­ denen og blev brugt til at påvirke offentligheden og det politiske liv. Foreninger af denne type med sundhedspolitiske mærkesager skød op inden for mange områder. De var lægernes platform for et samspil med det politiske liv. Eksempler på sådanne foreninger er sygekasserne, Foreningen for Ligbrænding, dannet i 1881, 23Fore­ ningen til Kønssygdommes bekæmpelse fra 1902, Nationalforenin­ gen til Tuberkulosens bekæmpelse fra 1901, Foreningen til Skolehy­ giejnens fremme fra 1903, Pædiatrisk Selskab 1908. Netop læger var medstiftere af disse selskaber og deres afgrænsning og stiftelse hav­ de nær sammenhæng med samtidige medicinske opdagelser eller behandlingsmetoder. 24 122