HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Friherreinde Sophie Adlersparres sommervisit i København

løvtræer hen til stationen. Der spurgte vi en tjenestepige om Pa- ludan-Miillers bolig. Hun svarede: »Han bor i samme hus som mine frøkener, og så kan jeg følge dem lige hen til ham.« Glade over det tilbud gik vi med hende - passerede portene til borggården og det store, men temmelig uskønne slot, gik ad nogle prægtige alleer hen til nogle lave bygninger med en smal gang som gård, beplantet med nogle rosenbuske. Her boede så skjalden. Vi bankede på døren og ud trådte en lille, temmelig alderstegen dame med noget hårdt, kantet og bestemt over sin væremåde og sit væsen og tillige noget tørt, som mindede om bispinde Grundtvig. 59 Hun modtog os meget venligt, og straks efter viste ægtemanden sig - en fin, noget ludende skikkelse med et tørt, men billedskønt ansigt, drømmende øjne og et vemodigt humoristisk drag, der legede om de fine, spil­ lende læber. Han modtog os med ridderlig artighed, med en varm hjertelighed, som mindre ytrede sig i ord end ved en vis stemning, ligesom en blomsterduft. Samtalen blev hurtigt drejet over på kvin­ den og hendes ligestilling med manden. Fruen mumlede en vis misbilligelse. Paludan-Miiller sagde: »Jeg sætter hende ligeså højt som manden, men hvad kampen handler om, ved jeg ikke. Hun styrer jo hele verden, og det må hun vel være fornøjet med.« Derpå ville han i spøg bevise sin påstand med, hvordan de franske damer fra de ældste tider havde regeret deres land og alverden. Den stak­ kels mand vover ikke at mukke, fruen tager helt og holden herre­ dømmet! Her rettede professorinden et skarpt, spørgende blik mod ham. »Det er de franske damer, jeg taler om, min ven«, gentog han, med en lidt satirisk betoning. Samtalen bevægede sig så ind på andre emner. Man talte om Sverige, om forskellen mellem det dan­ ske og svenske sprog, det første udnævntes til at være det mest smukke og rene. Man talte om de tre landes litterater - deres for­ skellige blomstringstid og Norges nuværende forrang m.m.; der blev også talt om det dybe indtryk, Paludan-Miiller havde gjort på os begge, hvordan han havde ført mig ind i den danske litteratur, og jeg havde introduceret ham i de svenske hjem m.m. En spadse­ retur i slotshaven og parken blev så foreslået, de var begge fortryl­ lende kønne.

1 0 1