HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_2000 h5

Tinne Vammen

foregående) - Der blev talt om Magdalenes døtre, fru Ibsen med mand, samt en yngre, som opholdt sig hos dem i Dresden. Denne pige, der er begavet som alle Thoresen-børnene lader til at være, har fået det mest indtagende og sympatiske væsen, så hun bedårer og fængsler alle blot ved sin tilstedeværelse. Støttet og snart sagt forgudet, hvor hun kom, lod det til, hun savner en nyttig kreds af virke i, og hendes samvittighed formanede hende til at søge en sådan. Da så hun i en norsk avis, at en skibsreder fra Bergen annon­ cerede, at han ønskede at finde en moderlig lærerinde til sit moder­ løse enebarn - en datter. Frøken Thoresen beslutter at tage pladsen, forlader det forfinede kunstnerliv i Dresden og begiver sig til den bergensiske skibsreder, en rig, men lidet dannet mand, hvis datter, et besynderligt, stivsindet barn, ikke lod til at være modtagelig over for nogen mildere påvirkning, og hvis omgangskreds var alt andet end interessant. Den åndfulde frøken Thoresen kæmpede en hård kamp, men var nu parat til at opgive håbet og forlade pladsen. Stedmoderen mente, hun burde have kunnet forudse det hele - hun var ikke længere så ung, på forhånd burde hun have kunnet bedømme både en kommende stilling og sine kræfter, og ikke kun for at gøre et forsøg på at skabe et sådant brud i sit liv. Var det nu igen en virkelig livsopgave, hun søgte, burde hun da vide, at den ikke kan løses på et år; så gjaldt det om at kæmpe tålmodigt, at hol­ de ud; tro og kærlighed - sejre eller d ø .- Det blev sagt om Ibsens søn, at han lod til at være et virkeligt sproggeni. Han gik i en skole for udlændinge i Dresden, og der lærte han alt med den største let­ hed, især sprog. Som en ejendommelighed nævntes, at skønt han var enebarn, altid skabte sig en søskendeflok i sine lege og drøm­ me. 58 Parret Paludan-Miiller i Frederiksborg Fru Munchs værtinde indbød os til middag, hvor hendes datter og nogle andre damer deltog. Efter middagen en kort promenade i haven, så farvel - et hurtigt besøg på slottet med et blik ind gennem kirkens vinduer og så videre til Fredensborg. Magdalene var dybt grebet af slottet som vidnesbyrd om fortidens storhed. Alt sammen viste, hvor dybt modtageligt hendes sind er over for store og mæg­ tige indtryk. Vejen til Fredensborg var meget smuk. Slottet viste sig fra flere sider - til sidst kom vi igennem en stor herlig skov, mest

1 0 0