HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5
Carsten Meyer
ej villet befatte sig dermed«. Ved den efterfølgende taksationsfor retning havde man indbudt brandkassedirektøren, men man kom til at vente forgæves. Brandkassens vægring vil senere blive behandlet. Den 6. april anmodede Friderichsen derfor Magistraten om at udpege kyndige håndværksmestre, der kunne foretage besig tigelse og taksation af skaderne på hus og møller. Dagen efter mød te tømrermester og møllebygger Christian Wæsing og murermester Hendrick Brandeman op for at taksere skaderne. Skaderne på Kongens Mølle var så store, at den »befandtes total ruineret«. Såvidt det kunne skønnes, kunne møllestenene samt noget af det sværeste jern genbruges, ellers var alt splittet og slået i stykker. Skaden vurderedes til 2550 rdl. Grønlands Mølle på den anden side af krudttårnet, nærmest Østerport, var ikke helt så medtaget men dog for størstedelen slået i stykker. Hele møllen var rykket 3 tommer til den ene side, hvor ved foden og klodserne under møllen var blevet beskadiget og kommet aldeles ud af lod og vinkel. For at afhjælpe dette måtte man antagelig nedpille møllen helt. Skaden vurderedes til 1550 rdl.
Krudttårnseksplosionen i Rosenkrantz bastion 1779. Til venstre Lille Kongens mølle, til høj re Grønlandsmøllen. Yderst til højre Østerport. Samtidig tegning. Københavns Bymuseum.
58
Made with FlippingBook