HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779

Ejendommen i Stenkulgade matr.nr. 438, der bestod af en grund­ muret, teglhængt bygning, syv fag i to etager med kvist og kælder samt et side- og baghus, led som sagt betydelig skade. Taget over hele bygningen var totalt spoleret inklusive tagbjælkerne. Skorste­ nen var revnet på tværs, flere skillerum af mur og bindingsværk var faldet sammen, alle fyldingsdørene med hollandske låse og hængsler aldeles ødelagt. Gibslofterne og gibsdækkenerne var lige­ ledes nedfaldne og ødelagte. Selv alkoven var ødelagt. I baghuset, der var indrettet til heste og kostald, havde bagvæggen forskudt sig, og bjælker og løsholter var knækkede. På sidehuset, der som baghuset var af bindingsværk, var halmtaget og tagkonstruktionen fuldstændig ødelagt. Skaderne vurderedes til 700 rdl. I alt beløb skaderne sig til 4800 rdl. En 15-årig pige, der arbejdede i Kongens Mølle, og de to møller­ svende, bl.a. den 24-årige Christen Thommesen Flye,36 der arbejde­ de på Grønlands Mølle, blev enten dræbt øjeblikkeligt eller døde senere samme dag af deres sår. Nogle møllerdrenge, der sov på eks­ plosionstidspunktet, overlevede mirakuløst. Endnu en 15-årig pige på vej op til møllen og en kone, der gik på vejen neden for volden, blev begge dræbt af omkringflyvende træstykker. S t o k h u s mø l l e n Christen Olsens enke Karen Rasmusdatter på Stokhusmøllen matr.nr. 443 var blevet hårdt ramt af ulykken såvel menneskeligt som materielt. Stokhusmøllen, der i lighed med de andre møller var en firkantet bræddebeklædt stubmølle stående på fire mure­ de piller, var så godt som helt ruineret. Mølleakslen var slået søn­ der, møllearmene havde taget skade, og møllen havde foroven skilt sig, og klædningen på møllen var for størstedelen ødelagt. Hele møllen havde rykket sig på pillerne og var kommet ud af leje. Den tilhørende ejendom i Stenkulgade matr.nr. 442 med forhus, sidehus og baghus havde i lighed med de øvrige ejendomme i gaden lidt stor skade. I forhuset, bestående af en ni fags mur- og bindingsværksbygning, en etage høj med kvist over fire fag, var gavlene revnet i lighed med skorstenen. Indvendige døre og skil­ lerum ødelagt. På sidehuset havde bagsiden løsnet sig fra bjælker­ ne og var faldet ind til naboen. På baghuset var taget ligesom på 59

Made with