HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Krudttårnseksplosionen onsdagen den 31. marts 1779

ve meget upræcise ord som lidet, stor, meget stor skade og rent rui­ neret, så forsøger rodemestrene i Sankt Annæ Øster Kvarter deri­ mod meget minutiøst at angive antal skader på tage, tagsten, vin­ duer, ruder, typer af glasruder, gipslofter m.v. Enkelte husejere kunne dog allerede opvise overslag fra håndværksmestre. Eksem­ pelvis anslog murermester Møller skaderne på Schacks Palæ til 732 rdl. og 3 mk., men flere af disse meget tidligt foretagne overslag viste sig senere at være ganske urealistiske. Således blev skaderne på Frederiks Hospital først anslået til 2500 rdl., men en senere syns­ forretning fastsatte skaderne til næsten det firedobbelte. Først langt senere forelå der eksakte økonomiske overslag i form af regninger og synsforretninger. Disse er imidlertid så få i antal i forhold til den mængde ejendomme, der reelt led skade, at disse ikke giver noget sandfærdigt billede af ulykkens eksakte økonomiske omfang. Eksplosionen forvoldte selvsagt de største skader i umiddelbar nærhed af krudttårnet. I Sankt Annæ Vester og Øster Kvarter var en stor procentdel af bygningerne alle mere eller mindre berørt af ulykken. Nyboder var meget hårdt ramt. Foruden de tre nærmest- stående møller var Stenkulgade og Rigensgade hårdest ramt. De to nævnte kvarterer vil i det følgende være genstand for en detaljeret gennemgang gade for gade. Skaderne i Rosenborg og Klædebo Kvarterer vil blive gennemgået mere overordnet. Skaderne i sidst­ nævnte kvarterer var langt mindre, men udbredte. Sankt Annæ Vester Kvarter Ko n g e n s - og G r ø n l a n d s Mø l l e Ved eksplosionen var ikke alene møller Mouritz Friderichsen blevet ilde tilredt, men hans kone var blevet blind, og han frygtede, at hun ikke ville få sit syn igen. Begge møller var aldeles spolerede og gjort ubrugelige og Friderichsens 6-7 år gamle grundmurede hus i Sten­ kulgade med tilhørende side- og baghus havde taget overmåde stor skade. Tagene var revet af, og lofter, vægge, døre og vinduer var alle slået i stykker. Uden nogen forseelse eller forsømmelse var Fri­ derichsen blevet ruineret og en ulykkelig mand, som havde mistet hjem og levebrød. Han stod nu som en fattig mand uden midler til at istandsætte hus og møller. Han forsøgte ligesom så mange andre at henvende sig til »Brandassurancens Contoir«, men måtte erken­ de, »i hvormegen dette og billighed jeg har på min side, har (den) 57