HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5
Anmeldelser
ra Alvilde Fiedler fra Basnæs. Dette er at gå for vidt, og den slags irrelevante udflugter kun ne der opremses mange eksempler på. Naturligvis er der alt, hvad man kan ønske sig af oplysninger om kilder og litteratur samt et omhyggeligt udarbejdet navneregister. Det hele er noget i retning af en opvisning til den store guldmedalje i håndbogsbrug og håndtering af personalhistorisk og topogra fisk kildemateriale. Nogle fonde - og da også anmelderen - har ladet sig imponere af dette enorme editionsapparat. Men ret beset havde det været bedre breve værdigt. Anders Monrad Møller Lyngby Hovedgade. Registrant over Hovedgadens bygninger. Af Finn Solgård, Lise Skjødt-Peder- sen og Jeppe Tønsberg. Historisk-topografisk Selskab for Lyngby-Tårbæk Kommune 1996. 496 s., illustreret, enkelte i farver. Man behøver ikke længere løse billet og tage til Lyngby, i hvert fald ikke til Lyngby Hoved gade, for denne yderst grundige og omfattende illustrerede mursten af en bygningsregi strant klarer Hovedgadens bygningshistorie og aktuelle udseende hjemme ved skrivebor det. Som tilsvarende bygningsregistranter har dette værk som hovedformål en gennemgang af de enkelte bygningers historie og vekslende udseende forsynet med lejlighedsplaner, ejerlister, historiske kort, luftfotografier og moderne oversigtskort, men også liste over byg ningsudtryk samt navneregister. Desuden bringer registranten fine sammenfattede afsnit om Lyngby Hovedgade som handels- og butiksgade, de store linier i bebyggelsens udvik ling samt hustyper. Det centrale kildemateriale for alt dette er de i højeste grad bevaringsværdige byggesa ger, som de statslige myndigheder katastrofalt har tilladt omfattende kassationer i. Nok fyl der byggesager meget; deres informationsmængde også om andet end det rent bygnings mæssige er betydelig. Det er en fremragende opslagsbog og historisk gennemgang af Lyngby Hovedgade, og næsten også i bogstavelig forstand ikke til at komme uden om, når der i fremtiden arbejdes med ombygning og restaurering i Lyngby eller historiske undersøgelser af centrum. Torben Ejlersen Tove Clemmensen, og Hanne Raabyemagle: Brede Hovedbygning 1795-1806. Etatsråd Peter van Hemerts sommerbolig. Med farveillustrationer af Ole Woldbye. Katalog ved Mona Rasmussen. Nationalmuseet 1996. 284 sider. Pris 295,- kr. Ekspedition: Nationalmuseet. Der er god grund til at anmelde denne smukke og gedigne bog om Brede Hovedbygning i »Historiske Meddelelser«, selv om Brede ved Mølleåen ikke til daglig betragtes som en del af København. Men kulturhistorisk hører både den ældste danske industri langs Mølleåen og egnens mange landsteder med til hovedstaden, fordi de var skabt og beboet af køben havnske borgere, og i Brede Hovedbygning forenes disse to bymæssige elementer i det omgivende landbosamfund. Bogen består af to store hovedafsnit, hvor mag. art. Hanne Raabyemagle beskriver huset og dets bygherre, mens dr. phil. Tove Clemmensen fortæller om bygningens restaurering og indretning. Hanne Raabyemagle giver først en ganske kort indledning om landstedskultur - et man gesidet emne, der stadig mangler at få sin egen fremstilling - og beretter derefter om fami lien van Hemerts øvrige ejendomme uden for København. Et særligt afsnit handler om den tidligere hovedbygning på Brede, hvor forfatteren beklager mangelen af samtidige kort, der kan vise bygningens placering. Et sådant kort findes imidlertid i Vejdirektoratets arkiv i Rigsarkivet. Det er tegnet af den franske vejingeniør Jean Marmillod i 1764 og gengivet i »Fabrik og Bolig« 1992 nr. 1 side 7. 217
Made with FlippingBook