HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Den nuværende hovedbygnings ydre arkitektur og ruminddeling gennemgås med for­ billedlig akkuratesse, og som en slags konklusion på de foregående afsnit gennemgår for­ fatteren husets mulige arkitekter og udpeger Anders Kirkerup, der havde gode personlige relationer til bygherren og hans familiekreds. Slægten van Hemert og navnlig Brede Hovedbygnings bygherre Peter van Hemert er genstand for de følgende afsnit, og Hanne Raabyemagles fremstilling slutter med Peter van Hemerts fallit i 1805, hvor de detaljerede opgørelser af hans bo senere skulle blive hovedkilden til genindretningen af hans hjem i Brede Hovedbygning. Når der tegnes et meget sympatisk billede af Peter van Hemert, som ifølge en senere forsvundet indskrift byggede Brede Hovedbygning »ikke for sig selv, men for sine børn«, kan læseren ikke undgå at sende ham en venlig tanke. Enhver, der i dag gæster Brede Hovedbygning, må være Peter van Hemert taknemmelig for denne kulturhi­ storiske perle. Tove Clemmensen præsenterer nu dette hjem for læseren i et langt afsnit, der grundigt og detaljeret gennemgår de enkelte rum med deres udsmykning og møblering. Det er beretningen om et veritabelt detektivarbejde med at genfinde de originale farver, genetab­ lere en møblering som den oprindelige og genfremstille gardiner og betræk som de længst forsvundne. I et enkelt tilfælde har man valgt at fremstille kopier af et møbel, som ikke kun­ ne skaffes i flere eksemplarer; men de fleste af møblerne er danske og fra omkring 1800, således at de kunne have været Peter van Hemerts, ligesom de originale spejle og konsol­ ler fra bygningen har kunnet sættes tilbage på deres plads. En nøjagtig sammenligning kan foretages mellem inventarlisten fra 1806, som bringes i udskrift af Hanne Raabyemagle, og det efterfølgende katalog over alle udstillede genstan­ de i Brede Hovedbygning, udarbejdet af registrator Mona Rasmussen. Desværre er bogen lidt besværlig at læse, fordi hovedtekst og billedtekster har næsten samme skriftstørrelse. Når man vender blad, finder øjet ikke umiddelbart tekstens fortsæt­ telse, og med de mange henvisninger frem og tilbage skal der blades meget, når man læs­ er denne bog. De enkelte opslag er gammeldags skematiske og lidt kedelige; men farvebil­ lederne er nær perfekte, og man glæder sig over, at de engelske billedtekster ikke er en nøjagtig oversættelse af de danske, men i sammenhæng med de 12 siders engelske resu­ meer også formidler dele af hovedteksten for udenlandske læsere. Desværre er til gengæld unødvendigt meget af hovedteksten gentaget i de danske billedtekster, og ikke altid helt overensstemmende (s. 149 er f.eks. officeren F. C. C. Frieboe omtalt som storkøbmand). Og selv om det falder uden for den tidsmæssige afgrænsning i bogens titel, kunne man godt have ønsket sig bare en liste over husets beboere efter Peter van Hemert. Disse redaktionelle indvendinger må ikke kaste skygge over, at bogen om Brede Hoved­ bygning er et ualmindelig værdifuldt fagligt arbejdsredskab. Med sin udførlighed mod­ svarer bogen, at Brede Hovedbygning nok er Danmarks bedst dokumenterede hus (ifølge forordet) og i hvert fald »landets største udstilling af danske møbler fra slutningen af 1700- tallet«. Netop derfor har bogen stor værdi som eksempel og sammenligningsgrundlag langt ud over sit primære formål. Jeppe Tønsberg Bag et noget gammeldags navn gemmer der sig på Nationalmuseets Afdeling for Oldtid og Middelalder en righoldig samling af beretninger, rapporter og billeder af enhver art til belysning af Danmarks topografi siden vikingetiden. Samlingen kan føres tilbage til 1846, og i anledning af 150-års jubilæet i 1996 har museet udgivet denne nyttige introduktion til de efterhånden vidtløftige samlinger med en god oversigt over arkivets historie ved Mads Mordhorst. Væsenligst er nok nu afdøde Marianne Poulsens detaljerede oversigt over del­ samlinger, der i mangel af en egentlig registratur, giver et godt indtryk af samlingens bro­ gede karakter. 218 Marianne Poulsen og Mads Mordhorst: Antikvarisk-Topografisk Arkiv. Udgivet af Nationalmuse­ ets Afdeling for Oldtid ogMiddelalder. 1996. 55 s. 30 kr.

Made with