HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Fine spor at gå efter, og flere følger. Læserens tålmodighed belønnes langt om længe, for mon ikke løsningen findes den 25. november 1856? Da hedder det nemlig, at den fore­ gående nat »døde min kære tante Marie Birgitte Wegener, født Bindesbøll, enke siden 1846 efter min faders broder konsistorialråd Jens Ernst Wegener«, og begravelsen følger den 3. december. Kun for disse sidste to datoers vedkommende forundes det tante at komme i register. - Hvad den førnævnte Jacobe angår, kan læseren ikke klare identifikationen uden ekstern hjælp. Men hendes fødselsdag var den 16. februar, det fremgår tre forskellige år, hvor hun bliver gratuleret. Den 4. august 1859 tales der endvidere om separation fra Jens B., som registret imidlertid slet ikke vil vide af. En senere omtale gør det dog naturligt at operere med den arbejdshypotese, at Jacobe var en kusine. Så langt og ikke længere med hende. Andre af familien er det sådan set gået langt værre, således med den senere i dag­ bøgerne ofte nævnte »Tante Kellinghusen« fra Odense, idet hverken hun eller »Onkel« sammesteds fra kan slås efter. Og Wegeners moders pigenavn var dog netop Kellinghu­ sen. Såvidt arten af de problemer, læseren stilles over for allerede ved at gennemgå de første 14 linier fra 1851. Man kan mene, at »tante og Jacobe« samt den øvrige familie er ligegyl­ dige bipersoner i den store sammenhæng. Men man kan dog også forfægte det stand­ punkt, at C. F. Wegeners familiemæssige relationer så at sige er underbelyst i den udform­ ning, registret har fået, og det er vel ikke ganske uden betydning. Hertil kommer endvidere, at ikke så få andre mangler og mystiske personer har kunnet konstateres, mens talrige mærkelige sager og forhold råber på en forklarende note. Anmelderen skal skåne læseren for en opremsning. Det fuldstændige afkald på nogen som helst form for annotering må siges at være en konsekvent, men ret beset ikke heldig løsning. Der skal ikke på nogen måde argumente­ res for den slags overdrevne noterytteri, som fører læseren alle mulige uvedkommende steder hen, tværtimod. Men en gylden middelvej med en sikker identifikation af personer og sagsforhold er og bliver dog det anbefalelsesværdige ved udgivelser af denne art. Anders Monrad Møller Ida Dybdal: I genskæret fra Amaliegaden. Johan Frederik Topsøe's brevefra 1830'ernes København. Poul Kristensens Forlag, Herning 1995. 256 s., kr. 280. Udgivelsen drejer sig om 24 breve skrevet af Johan Frederik Topsøe (1803-65) samt tre af hans kone, Caroline Jacobine Wulff (1803-56), alle 27 stilet til førstnævntes broder, Søren Christian Topsøe (1797-1847), nyudnævnt byfoged i Skælskør. Tidsrammen er snæver. Det første brev er dateret d. 19. december 1837 og det seneste d. 20. april 1839. Indholdet er sær­ deles blandet. By- og familienyt af forskellig art veksler med omtale af musiklivet i Køben­ havn og af praktiske problemer, der skulle ordnes for den fraflyttede. Man kan notere sig, at til Skelskør gik der fragtmand en gang om ugen. Brevene er gengivet side 99-198, d.v.s. hvis man trækker noter og illustrationer fra, er omfanget da vist noget under det halve, sådan omkring de 40 sider. Og anmelderen må nok bekende, at på trods af nogle kuriøse enkeltoplysninger forekommer disse breve ikke at have et indhold, som egentlig berettiger til andet og mere end en udgivelse under de mest beskedne former. Og da slet ikke som en monografi. Men her er de få brevsider blevet udstyret med fyldige slægtshistoriske og topografiske indledninger med stof, der i vid udstrækning dukker op igen i det meget omfattende note­ apparat. Og der er stort set ingen grænser for, hvad der bliver annoteret. Byfogedens behov for et par tranlamper giver anledning til grundig omtale af gadebelysningens historie både i København og i Skælskør. Enhver person nævnt i brevene får sine familieforhold grundigt endevendt og sin bopæl beskrevet, herunder anføres også eventuelle senere fredninger af pågældende lokalitet. Af og til nærmer kommentaren sig det barokke. En oplysning helt en passant om salget af Basnæs gods følges således op bl.a. med den totalt uvedkommende historie om forfatteren Carl Baggers forelskelse og tiårige venten på at blive gift med Tho­ 216