HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

hvert afsnit har forfatteren støvsuget erindringerne for relevante bemærkninger, organise­ ret stoffet med flittig brug af citater og konkluderet herpå, af og til med de nødvendige for­ behold for repræsentativiteten. I afhandlingens anden del refereres fire livshistorier som eksempler på den politiske bevidste, den resourcesvage, den stræbsomme og den religiøse familie. Historierne bruges til at vise, at fattigdom, lønarbejde, selvstændig virksomhed og holdninger til politik og religion ikke nødvendigvis var givne. Forfatteren har et godt blik for variationerne i det ganske store materiale. Erindringerne giver glimt af mange slags barndomshjem afhængig af indtjening, børnetal og forsørgernes helbred. Hun lægger også vægt på, at der ikke ses entydig sammenhæng mellem politisk holdning og holdning til kirke og religion. Som fællesnævner for beretterne ser hun en sej vilje til selv at kæmpe for en bedre tilværelse. Forældregenerationen, indvandrerne fra pro­ vinsen, var søgt til København i håbet om økonomisk fremgang, med varierende held. De fire livsforløb antyder, at næste generation, beretterne, tilrettelagde deres liv med forsigtig­ hed. Der blev lagt vægt på gode lærepladser og godt arbejde, og de lod sig ikke køre i sænk af store børneflokke. Bogen har naturligt nok en udførlig gennemgang af udsagn om de københavnske arbej­ deres vaner på søn- og helligdage. Søndagen var ofte også arbejdsdag, men de priviligere­ de tilbragte den efter århundredeskiftet i »mormors kolonihavehus«. Haven i byens omegn blev måske med årene til et helårshus, men inden da havde den leveret frugt og grønt til forbrug og salg på torvet. Søndagssamvær med venner og slægt foregik ofte i det fri om sommeren, i haven eller på udflugt til byens parker eller de små haver på Frederiksberg. Pinseturen og deltagelse i demonstrationerne 1. maj og grundlovsdag var højtidsskikke, der var specielle for de københavnske arbejdere, der var også udendørs samvær med slægt og venner. Fejringen af de øvrige kirkelige højtider beskrives udførligt, især julen. Kun i de få religiøse hjem var julen forbundet med et religiøst indhold. Konfirmationen omtales udførligt, det var den vigtigste livsrite. Her overgik man fra barndom til det voksne arbejdsliv, og det ville have været socialt stærkt belastende at spa­ re den væk, selv for de fattigste. Brylluppet behøvede man ikke at gøre et stort nummer ud af, man kunne klare sig med et bunkebryllup - dvs. en række par blev viet samtidig, der­ ved sparede man på udgifterne til kirkebetjeningen. En særlig dorsk præst skal have kvit­ teret ved at slå korsets tegn for en portion brudepar foran alteret ved en lang vandret streg og derpå en række lodrette tværstreger! Bogens materiale modificerer den gængse forestilling om kampen om sjælene i de køben­ havnske arbejderkvarterer. Socialdemokraterne kunne have kirkelige vaner (og deres børn blev i hvert fald døbt og konfirmeret), og de kirkekristiske behøvede ikke samtidig være socialdemokrater. Holdningerne til kirken er i erindringerne især knyttet til oplevelser med præster: Konfirmationspræsten, begravelsespræsten eller en kapellan som skolelærer. Mas­ sebetjeningen ved bl.a. de store konfirmationer og især betalingen af offerpenge efter kon­ firmationen afstedkom et kritisk forhold til præstestanden. Nogle gode undervisere huskes for, bedre end skolens lærer at kunne fortælle og åbne en dør på klem til litteraturens ver­ den. Søndagsskolerne blev brugt som et af de få tilbud til børn, også af kirkekritiske fami­ lier. Så lavede ungerne ikke ballade så længe. I sin konklusion anfægter forfatteren også formodningen om en tiltagende sekularisering i industrisamfundet. Hun ser tværtimod en uændret holdning til kirke og religion i de to generationer, erindringerne omfatter - barndomshjemmets forældre og beretterne selv. Kir­ ken bruges ved livets højtider, kristendommen ses som garant for moral og den almindeli­ ge sociale orden og er i øvrigt i nogen grad noget, der hører barndommen til. Bogen er et solidt bidrag til arbejdernes kulturhistorie og et eksempel på, at materialet i de store erindringsindsamlinger kan bruges til undersøgelser med specifikke problemstil­ linger, som der ikke engang var tænkt på, da indsamlingen blev iværksat. Den er desuden god københavnerhistorie, og, trods den parpirøkonomiske typografi i denne camouflerede mursten, kan den anbefales til natbordet. Lise Skjødt-Pedersen

200