HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Bur. Kan, kan ikke. Vil, vil ikke. Kvindeliv i perspektiv. Redigeret af Karen Hjorth, Grethe Ilsøe og Minna Kragelund. ARKl-varia, København 1996. 201 s., ill, 200 kr. 11991 udkom Søg - og I skal finde. Veje til kvinders historie i arkiver og samlinger. Den blev skrevet og udgivet af en gruppe kvindelige historikere, som fandt sammen i fælles harme over, at også den sidst udgivne Danmarkshistorie lod, som om kvinderne ikke eksisterede. Som ventet viste det sig, at arkiverne rummede mængder af stof om kvinder, og artiklerne viste, hvor varieret og interessant det var. Forskningen fortsatte, og i 1993 kom næste bind, København, kvinder og kærlighed. Det blev udgivet i serien Historiske Meddelelser om København. Allerede nu foreligger så tredie bind, udgivet af ARKI-varia. Som de andre bind spænder det vidt i emner og vidt i tid, fra 1586 til 1994, dog med hovedvægten på peri­ oden 1850-1950. Længst tilbage kommer vi med Ingrid Markussens artikel En fornumstig Quinde. Den gennemgår bogen Christelige og ærekiære Frøikeners, Jomfruers og tugtige Møers Lystha­ ve og Urtegaard. Det er en opdragelsesbog for kvinder, skrevet i 1586 og tilegnet den Anna Catharine af Brandenburg, som blev Christian 4.s dronning. Den kom på dansk i to udga­ ver, 1601 og 1606. Ingrid Markussen gennemgår bogen og viser, hvordan den er udtryk for den lutherske læres vurdering af kvindens underordnede stilling i forhold til husbond og kirke - en lære, som holdt sig op gennem århundrederne. Herfra springer vi 250 år frem, til Helle Lindes artikel om Umyndighed og værgemål i København omkring 1850. »Piger, gifte koner, vanvittige, ødsle og de, der er dømt til offent­ ligt arbejde...« er overskriften. Det er opregningen af dem, der var umyndige, indtil loven blev ændret i 1858. Forf. påviser, hvilke komplikationer og til tider inkonsekvens loven medførte, f.eks. var en enke myndig uanset alder, mens en ugift kvinde forblev umyndig og måtte have værge i alle formuesager. Tæt på i tidsfølgen kommer Grethe Ilsøe's artikel I tugt- og forbedringshus. Kvindelige straffefanger 1871-1885. Her er kilderne arkivalier fra kvindefængslet på Christianshavn. Artiklen gør rede for fangernes behandling efter det såkaldte progressive system, som ind­ førtes 1873, og gennemgår derefter forløbet af seks fangers tid i fængslet. Omsorg eller omklamring er titlen på Bente Rosenbecks artikel omugifte mødre ca. 1900- 1950. Efter århundredskiftet ændredes efterhånden synet på den ugifte mor. Før tog man barnet fra moderen, nu dannedes foreninger, som oprettede mødrehjem, hvor ugifte mødre kunne bo med deres spædbørn. Næste skridt var Foreningen Mødrehjælpen, som i 1939 blev til den offentlige Mødrehjælp. Forf. skriver medlevende om Mødrehjælpens dilemma i disse første årtier - den søgtes af mange kvinder, som ønskede abort, men havde til opga­ ve at forebygge aborter. Et meget anderledes indblik i kvindeverdenen giver Adda Hilden i artiklen Fru Justitias ældste døtre. Kvindelige jurister 1905-1924, en kollektiv biografi. Den første kvinde tog juri­ disk eksamen for ustuderede allerede i 1887, men blev nægtet adgang til at give møde i ret­ ten - fordi hun var kvinde. Måske derfor tog det en del år, før kvinder interesserede sig for jurastudiet, den første kvindelige cand.jur. fik sin eksamen i 1905. Indtil 1924 tog 46 kvin­ der juridisk embedseksamen. Hovedparten blev embedsmænd, en fjerdedel advokater, en sjettedel hjemmearbejdende husmodre. Mest kendt blev Ingeborg Hansen, som sluttede sin politiske karriere som formand for Landstinget. Karen Hjorts artikel Ude eller hjemme. Kvindelige tolderes valg mellem profession, ægteskab eller sygelighed dækker samme periode. Toldvæsenet var tidligt i gang med at ansætte kvinder, fra 1900 til loven om lige adgang til offentlig tjeneste i 1921 var næsten en trediedel af de ansatte elever kvinder. Men i det samme århundrede var der ingen kvinder, der avancerede ud over assistentklassen! Herfra bevæger vi os igen til kvinderne nederst på rangstigen, i Nete BalslevWingenders artikel »en Længsel efter Frihed«. Sprogøpiger i 1920'erne og 1930'erne. Det er en indfølen­ de beskrivelse af livet blandt disse kvinder, som samfundet følte måtte totalisoleres, for at de med deres lave intelligens og store kærlighedsbehov ikke skulle være til fare for sig selv eller andre. Et sært kapitel i dansk forsorgshistorie. 201