HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Anmeldelser

Tre år senere, i 1889, dannede fem akademikere, både præster og lægmænd med tilknyt­ ning til den københavnske indre mission, kredsen Kirkens Venner for at foretage en analy­ se af kirkens rolle i samfundet. Disse fem mænd konkluderede, at kirken selv bar skylden for arbejderbefolkningens frafald, og at kirkens svigten under byens vækst kunne medføre en proletarisering og en afkristning af den fattige befolkning i København. For at afbøde denne udvikling mente Kirkens Venner, at man måtte bygge mange små kirker og derved formindske sognestørrelsen til 5.000 mennesker Lægmændene fra Kirkens Venner stiftede året efter Udvalget til Kirkesagens Fremme i København, og i fællesskab med de unge pigers forening fik de opført de første små kirker i Københavns forstæder. 1 1896 fik Udvalget til Kirkesagens Fremme tilladelse af kultusmi­ nisteriet til at foretage en kollekt i alle landets kirker under forudsætning af, at Sjællands biskop blev ansvarlig for kollekten over for kirkestyrelsen. Betingelsen var blot, at der blev dannet en ny organisation, Det københavnske Kirkefond, med biskoppen som formand og under ledelse af en bestyrelse udpeget af biskoppen. De unge pigers Forening til Opførel­ se af smaa Kirker ønskede ikke at blive opslugt af Kirkefondet men fortsatte sine indsam­ linger selvstændigt, hvorpå de så overdrog de indsamlede beløb til fondet, som derpå sør­ gede for opførelsen af kirken. Det er disse foreningers stiftelse, som Kamma Struwe har undersøgt, og ved hjælp af et stort kildemateriale tegner hun et levende billede af disse lægfolks overvejelser. Derudover sætter hun deres virke ind i en international sammenhæng og gennemgår lignende initia­ tiver i England og Tyskland. Det københavnske Kirkefond fik indsamlet i tusindvis af kroner, og det er deres fortje­ neste, at de hastigt voksende forstæder i København alle blev forsynet med kirker. Kirke­ fondspræsterne var lønnede af fondet, og de indførte en demokratisering af kirkehandlin­ gerne, som efterhånden smittede af på de gamle kirker i den indre by, hvorved massedåb og bunkebryllupper og ståpladser til gudstjenester blev afskaffet. Den københavnske kirkerevolution er således en vigtig del af den velgørenhed, private satte i værk på andre områder, og da den er ganske lidt beskrevet i litteraturen, er Kamma Struwes bog uomgængelig. Karin Lutzen Nynne Helge: Familien Jensen og Vorherre. Religionens plads i københavnske arbejderfamiliers kul­ tur og livsform 1870-1950 - med særlig vægt på perioden før 1920. Institut for Systematisk Teologi på Københavns Universitet, 1996. 187 s. Pris 100 kr. Ekspedition: Bethesdas Boghandel. (Omarbejdet Ph.d. afhandling, der indgår i projektet Folk og kirke i Hovedstaden. En social- og kir­ kehistorisk undersøgelse af Københavns kirkeliv fra ca. 1850. Var de københavnske arbejdere så ugudelige og kirkefjendske, som det har været hævdet af de samtidige københavnske præster? Forestillingerne om de københavnske arbejderes ugudelighed konfronteres i denne bog med udsagn i 100 københavnske industri- og hånd­ værkerforeninger, der blev indsamlet til Nationalmuseet i 1950'erne. Hvordan opfattede og brugte den københavnske arbejderbefolkning folkekirken og hvilken rolle spillede den i deres daglige liv, er de hovedspørgsmål, der stilles til materialet. Afhandlingens første del omhandler arbejderfamiliernes hverdagsliv i beretternes barn­ dommellem ca. 1870 og 1900 samt deres brug af kirken og deres holdninger til kirke og reli­ gion. Det er en fyldig og detaljeret gennemgang af erindringernes udsagn om arbejdsliv og om familie og hjem. Skikke om søndagen og ved årets og livets højtider beskrives udførligt med eksempler fra forskellige miljøer - fattige som velkonsoliderede. Indlæringen af moral­ ske og kristne værdier i hjem og skole gennemgås. Brug af de kirkelige tilbud i tiden - vel­ gørenhed, søndagsskoler, ungdomsforeninger og idrætsforeninger beskrives I de spørgelister, der i 1951 blev sendt ud til deltagerne i erindringsindsamlingen, blev der ikke lagt særlig vægt på beretternes holdninger til religion og kirke. Når beretterne omtaler kirkelige forhold, er det således, fordi de selv har fundet det værd at nævne. Til 199