HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

BYEN FØR BRANDEN - i anledning af disputatsen SIRENERNES STAD KØBENHAVN

stret. Eksempelvis vil man der ikke finde Pilestræde, skønt det optræder med hele tre eksempler i Del III. Dette svækker anvende­ ligheden og overlader en del af arbejdet til brugerne. Det fyldige matrikelregister er til gengæld særdeles velfungeren­ de. Her får man - stadig ud fra matriklen af 1689 - ikke alene num­ meret, men også et eventuelt navn på ejendommen (f.eks. Lecher- bischen), ligesom det oplyses, om der er en bygningsbeskrivelse, og hvornår den er fra. Bedre kan det ikke gøres. Så følger navneregistret. Selv om man er historiker og holder meget af 1700-tallet, er der vist ikke grund til at anvende datidens princip for personregister, hvor alfabetiseringen er udarbejdet ud fra /omavnet. Lidt upraktisk, hvis man kun kender efternavnet Prøv f.eks. en bygmester Pelli - vi ved ikke, om han hed Abel eller Zacharias, men må faktisk registret igennem forfra til vi finder ham - heldigvis allerede under M = Marcantonio. Hvordan nu med en mand som hofmaleren Karel van Mander. Hvis man leder under K, som hans fornavn normalt starter med, hvad det også gør i teksten, så bliver man skuffet og tror måske, at han ikke figurerer i afhand­ lingen, skønt han ejede en stor gård på Østergade. Men det gør han - blot under C. - 1 øvrigt er det ærgerligt, at registret kun »omfatter bygmestre, arkitekter og håndværkere, som har haft tilknytning til udførelsen af bygninger eller bydele«. Der ligger jo et kolossalt per- sonalhistorisk stof gemt i denne store afhandling, hvor man gerne ville kunne finde i øvrigt omtalte grundejere og beboere. Sidst følger det fyldige sagregister, som naturligt nok især medta­ ger emner med berøring til byggeriet og bydannelsen. Endelig sluttes udenværkerne af med en 15 sider lang ordliste over begreber, der optræder i beskrivelserne, men som trænger til en forklaring. Det kan være sig af byggeteknisk art eller et stykke indbo. Dette er et overordentlig nyttigt redskab, som ikke kun er til­ vejebragt ud fra de gængse oversigtsværker, men som tillige har kunnet etableres takket være forfatterens intense arbejde med arki­ valierne. Afslutningsvis aftrykkes matrikelkortene kvartersvis i 1:2000 med tonede felter for de ejendomme, der er omtalt i Del III. Det er indlysende rigtigt, når bygningsbeskrivelserne fremhæves som hovedkilden. Vi ser også, at der suppleres med andre relevan­ te skriftlige kilder: skifter, skøder og målebreve. Men herudover er 171