HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

John Erichsen

der jo andre, og man kan kun give forfatteren ret, når hun siger: »Den primære kilde til forståelse af en bygning er den selv, men så i mangel af bedre, da...«11 Ja, så tyr vi til arkiverne. Udover disse helt centrale kilder er der de overlevende huse, som, selv om de er præget af talrige ombygninger, nok kan bringes til at tale. Vi ser ingen billeder af dem i afhandlingen og hører kun lejlighedsvis om de - ganske vist få - bygninger fra tiden før branden, som stadig fin­ des. En anden kilde er gengivelser - samtidige eller senere - af byens huse og gader. Afhandlingen bringer kun to eksempler, nemlig titelvignetten, der ikke er medtaget som kilde, og så det smukke smudsomslag med et udsnit af Hoffmanns kort og den omgivende billedfrise af enkelte offentlige københavnske bygninger. Man fri­ stes til at sige, at forfatteren har et noget knibsk forhold til billed- kilder. En note fortæller lakonisk, »Der findes adskillige gamle stik og billeder, som viser dele af byen. De er ikke anvendt som kilde­ materiale i denne sammenhæng, dels fordi det fortrinsvis er de offi­ cielle bygninger, dels fordi der er for stor usikkerhed om deres påli­ delighed i al almindelighed.«12 For det første har disse prospekter jo en høj formidlingskvalitet, og for det andet ville det have været af største interesse, om netop Kirsten Lindberg - vor fornemste kender af København før 1728 - ved sammenligninger havde bidraget til en nøjere kritisk gennem­ gang af prospektet som kilde.13 Forfatteren konstaterer selv, at arkivalierne sjældent siger noget konkret om f.eks. bygningskonstruktioner og bindingsværkets karakter. Var der stokværksfremspring, hvordan forholdt det sig med fyldtømmer (løsholdter og dokker)? En enkelt gang går det så vidt, at et prospekt inddrages, som om nogle huse på Amagertorv klart demonstrerer, at de var af bindingsværk, men foregav at være grundmur.14 Hvad med farver? I afhandlingens konklusion gemmer der sig en kort, men vigtig sætning, som lyder: »De fleste huse kalkedes«.15Så blev vi så meget klogere - men der siges ikke noget om farven eller farverne. Var København en munter, broget by, var der forskel på kvartererne, var de gamle huse præget af een farveholdning og de nyere af en anden. Var bindingsværket overkalket eller opstolpet?16 Her kan farvearkæologiske undersøgelser af de få overlevende 172