HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

En kvalitetsbevidst greve og en død murer

kalkpuds, såkaldt skellekalk med et tilslag af dyrehår, som var at få hos bønderne i omegnen. Byggeriets fysiske udførelse påhvilede naturligvis tømmermænd og murere for så vidt angik selve råhusene, men ualmindeligt var det ingenlunde, at bygherren selv gik med i arbejdet, såvel som også familiens kvinder og børn. Da universitetskomplekset blev ombyg­ get, betjente man sig i vid udstrækning af Vor Frue Skoles peblinge som håndlangere formedelst lidt håndører; selv om lønningerne dengang udgjorde en beskeden del af budgettet i forhold til materi­ aleomkostningerne, så skulle man være en mere end almindelig sær bygherre, om man ikke søgte billigst mulig arbejdskraft til de pro­ cesser, hvor egentlig faglig viden var ufornøden. Af brevet fra Jens Oluffsøen fremgår omend ikke helt direkte, at håndværkerne fæste­ des for den tid, det tog at bygge huset, og da var de på stedet og fik, fremgår det af Mejborgs undersøgelser, kost og logi. Der var en del bestemmelser med hensyn til byggeriets karakter; af såvel gejstlighedens som universitetets lejebreve fremgår, at man helst så grundmurede huse mod gaden, subsidiært bindingsværks­ huse, mens træhuse var ulovlige. End ikke fjælegavle måtte fore­ komme, og tagene skulle være af ikke-brændbart materiale, især tegl. Et muret hus var naturligvis hovedsagelig en murermesters opgave, mens et bindingsværkshus primært påhvilede tømmerme­ steren. Sidstnævnte bygningstype havde den fordel at kunne flyttes og at kunne præfabrikeres; det var altså ikke nødvendigt at tildan­ ne hovedstrukturen i huset på stedet, det kunne foregå dér, hvor træet blev skovet, så man var fri for at fragte overflødigt træ over vand, eller det kunne finde sted på særlige tømmerpladser som for eksempel i tømmermandens gård. Brevet til Sofie Krummedige bekræfter dette. I opførelsesprocessen var muring af eventuel kælder sammen med udvendig kælderhals naturligvis det første, der blev udført, forestået af lerklikerne*, hvorefter det tømrede husskelet blev opsat ved hjælp af håndlangere. Der var altså kun i beskedent omfang brug for murermester og tømmermester til at forestå selve opførel­ sen. Førstnævnte kom hovedsagelig i funktion ved de grundmure­ de huse og ved stenhuggerarbejde; murere og stenhuggere var i samme laug, fordi der endnu ikke var noget klart skel mellem deres arbejdsopgaver. Tømrermesterens arbejde var at forestå udregnin­ 13