HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

der var mangel på, men i høj grad også dagligvarer, hvilket bekræf­ tes af Oluffsøens skrivelse. Af brevet fremgår tydeligt, at det var bygherren selv, der skulle sørge for at skaffe de nødvendige mate­ rialer, in casu en »tjener«. Det var ganske almindeligt, at fremskaffelsen af byggematerialer påhvilede bygherren, hvilket er fyldigt dokumenteret i R. Mejborgs gennemgang af Universitetets regnskaber med henblik på profes­ sorgårdene.6Selv om nok de af Mejborg behandlede embedsboliger hørte til i den bedre del af byens bygninger, er der næppe tvivl om, at byggemåden ikke adskilte sig fra, hvad der i øvrigt brugtes, så derigennem fås et udmærket indtryk af, hvorledes et hus blev opført på denne tid. At regnskabsgennemgangen strækker sig over tidsrummet fra 1530 til 1640, gør den ikke mindre relevant, for der skete ikke væsentlige ændringer; en almindelig, sund konservatis­ me - det vi i dag kalder tradition - var udbredt. Da besværlighederne med varemangel var overvundet efter nog­ le års forløb, formede anskaffelsen af materialer sig ifølge Mejborg som følgende. Kronens teglstensforbrug var så stort, at det var nød­ vendigt at få dem fra flere forskellige steder ude i landet foruden fra Københavns egen teglgård; derimod kunne de langt mindre omfattende private byggerier i vid udstrækning klare sig med de lokale leverancer indtil videre; for Universitetet gjaldt, at der sør­ gedes for at have et passende lager af allehånde byggematerialer liggende klar til brug, mens borgerne i al almindelighed må formo­ des at have indkøbt efterhånden, som der var brug derfor. Træ, både i form af tømmer, planker og lægter, anskaffedes hyppigt fra Preussen, Sverige og Norge - sidenhen blev især gotlandsk tømmer det mest almindelige - hvilket alt havde sin årsag i de skovrige egne. Tagsten må i lighed med murstenene være anskaffet fra byens teglgård, men i hvert fald siden fik Universitetet tillige en del tag­ sten leveret fra Lübeck. Søm kunne naturligvis leveres på bestilling hos smedene, men det var også muligt at købe et færdigt parti i »Det lybske Herberg«; om grunden dertil var, at de var importere­ de fra Tyskland, vides ikke. Nævnte herberg var den ejendom på Amager Torv, matr.nr. 8/1689, Frimands Kvarter, som oprindelig var Tyske Kompagnis ejendom, men som ved dettes nedlæggelse blev overtaget af Kronen, og som siden skulle benyttes til såkaldt indlager*. Til brug for overfladebehandling af husene anvendtes 12