HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1997 h5

Kirsten Lindberg

gen af forbruget af tømmer, dets sammensætning og tildannelsen, mens selve samleprocessen snildt kunne foregå uden hans opsyn. Rejsningen af taget hørte snævert sammen med stolpe-bjælkekon- struktionens opsætning; pålægning af tagsten var noget, enhver blot nogenlunde ferm mand kunne gøre. Det var sandelig også noget, der tit gik for sig, thi tagstenene var uden fals; vingetegl fremkom først efter 1550. Endnu brugtes bæverhaler eller hulsten*, men disse blev kun lagt i et lag, og det måtte uvægerligt medføre utætheder, uanset hvor grundigt der blev skelnet med kalk iblandet fæhår. I det herværende fugtige klima medførte utæthederne ofte råd i spærværket, og så var der ikke andet for end at pille alle ste­ nene ned og udskifte tømmeret. Stråtage var på grund af brandfare uønskede, lejebrevene havde allerede i langt over hundrede år for­ dret stentage; ikke desto mindre mindedes borgmester Resen siden­ hen, at da hans morfader i 1598 lod bygge nyt hus på matr.nr. 34/1689, Nørre Kvarter, på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, afløste dette et hus med stråtag og klinede vægge.7

Tegltag lagt af hulsten med »munke« og »nonner«. Tegning af Jacob Blegvad i Gorm Benzon og Anders Nielsen: Danske bygnings­ udtryk, Kreditforeningen Danmark, 1983.

14