HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Gerd Skogemann

frem og mødrene kom i vinduerne, nogle kastede småmønter ned, indpakket i papir, dem samlede vi op og puttede i hans lom­ mer. Indimellem holdt han pauser, når nogle af konerne kom ned med kaffe eller andet godt til ham. Det var altid lidt af en festdag, når han kom. Det var især børnene fra de fattige hjem der legede i gården, de bedrestilledes børn så vi sjældent. En undtagelse var en dreng der hed Gunnar, han var søn af en skrædder og var altid pænt klædt, han havde lyst hår og blå øjne, han var lidt ældre end mig og jeg var forelsket i ham. Når han var med i legene var det helt ander­ ledes for mig, og når han talte til mig gik der en strøm af glæde igennem mig. Men den oplevelse varede kun kort, en dag fik jeg at vide at familien var flyttet til Kanslersgade. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg gik tur i den gade for at møde ham, men det skete aldrig, og til sidst gav jeg op. Min søster savnede min fars familie meget, hun havde været deres yndling. Hun var den der lignede far og fastrene mest, og hun var deres første barnebarn. Hun havde været meget hos dem både på ferie og når der var behov for pasning, som f. eks. da jeg blev født. En søndag tog hun min bror Axel og mig med på en lil­ le tur, hun ville ikke sige hvor vi skulle hen, men vi var godt træt­ te, da vi nåede hendes mål, Admiralsgade. Hun tog os med ind i gården og sagde at vi skulle råbe højt på hinanden. Resultatet udeblev ikke, farmor kom til vinduet og kaldte os op. Vi blev trakteret med sodavand og kager. Selv om vi ikke blev der ret længe og farmor gav os penge til sporvognen hjem, havde vi alli­ gevel været så længe væk at mor havde været bekymret for os og ville vide, hvor vi havde været i al den tid. Da hun fik det at vide, blev hun meget vred på min søster og truede hende med at hun ville blive straffet meget hårdt, hvis hun fandt på den slags igen. Så farmor fik ikke flere besøg. Jeg klarede mig godt i skolen, men det kneb for Ethel, så hendes mor spurgte, om jeg ville komme hjem sammen med Ethel hver dag fra skole, så vi kunne læse lektier sammen. Det havde min mor ikke noget imod og jeg slet ikke, for vi fik altid et eller andet lækkert, når vi var færdige med lektierne. Nogle dage var jeg der længe, så vi også fik tid til at lege sammen. Vi havde begge to en livlig fantasi og kunne altid finde på noget. Vi lavede vores egne

78