HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

En lille butik på Østerbro

deres sengetøj. Andre dage kunne der være gang i tæppebank­ ningen. Det var ofte unge arbejdsløse mænd der gik rundt ved dørene og tilbød deres hjælp for på den måde at tjene lidt penge. Men når gården var fri kunne vi lege. Der var altid nogen af de større børn, der fik os i gang med at lege »ståtrold«, »alle mine kyllinger kom hjem«, » 2 mand frem for en enke«, eller røvere og soldater og skjul. Hvis pigerne var i overtal legede vi rundekrans eller »far, mor og børn«. Min søster var god til at sætte os i gang. Engang fandt hun på at vi skulle lege cirkus. Hun satte alle i gang med at samle gammelt tøj og hatte til udklædning. Mig havde hun udset til at danse ballet, hun havde fået fat i et stykke tyls­ gardin som hun viklede om mig og fastholdt med en elastik i li­ vet. Jeg skulle danse »svanens død«. Det gik jeg meget op i, så da forestillingen skulle løbe af stablen, med både voksne og børn som tilskuere, var jeg så spændt på min egen præstation, at jeg ik­ ke så hvad de andre lavede. Da min søster gav tegn kom jeg dan­ sende frem i gården, ivrigt optaget af min svane, tilskuerne lo, men det rørte mig ikke, jeg var alt for optaget af at huske de rette arm og benbevægelser. Uden at jeg anede det, gik min bror Axel iklædt en slags klovnekostume, bag min ryg og gjorde nar af alle mine bevægelser. Det blev ham der høstede det store bifald, jeg havde troet skulle være mit. Der var også dage hvor vi kun var få i gården, så hinkede vi el­ ler sjippede, enten hver for sig eller der var 2 til at holde tovet og så var det med at springe ind og få så mange hop som muligt uden at blive ramt så svingningen stoppede. Boldspil erindrer jeg ikke, men det har nok været forbudt i gården. Derimod nipsede vi, små nåle med kulørte, runde hove­ der skulle med fingeren skubbes mod en kridtstreg. Man havde kun et puf ad gangen efter tur, man måtte puffe til sin egen eller de andres, kom nålen over kridtstregen havde man vundet den. Der var nogle piger der havde nipsepuder fyldt med nåle, som i stedet for det lille runde hoved havde kønne, farvestrålende fugle eller blomster. Der var stort udvalg i sådanne nåle for dem der havde råd til det. Af og til kom der spillemænd i gården. Jeg hu­ sker især en ældre mand med stort hår og skæg, han medbragte en klapstol så han kunne sidde ned og spille på sin harmonika. Så snart de første toner nåede rundt i karreen myldrede børnene

77