HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Aviskonens datter

Vores lejlighed var på 2 værelser. Det var 45 m2. Da vi var 5 men­ nesker, var der ikke megen plads. Min ældste søster, der jo er næsten 10 år ældre end jeg, gik nu i gymnasiet og skulle gerne have fred og ro til at læse lektier. Jeg sov i en barneseng i sove­ værelset, mine forældre sov også der, i en dobbeltseng, min æld­ ste søster sov i stuen på sofaen, og min anden søster lå i en har­ monikaseng. Den stod om dagen slået sammen ude i korridoren, om aftenen kom den så ind i stuen. Vores forældre søgte derfor en anden lejlighed, der var større. Det lykkedes også. Vi fik en i kommunens ejendom ude på Jagtvej lige over for Tandlægehøj­ skolen, d.v.s. da vi boede der, var Tandlægehøjskolen ikke bygget, der lå fælleden. Det var en stor forandring. Mine forældre fik en­ delig et soveværelse for sig selv. Vi 3 piger delte det ene værelse, og det gik fint. Der var også en ret pæn stor stue. Min storesøster fik en fin studentereksamen, og min anden søster fik arbejde på en chokoladefabrik, hvor hun godt kunne lide at være. Jeg selv var ikke helt færdig med skolen endnu. Et par år efter kom jeg ud af skolen. Jeg var ellers begyndt at gå i mellemskole, og jeg var glad for at gå i skole, men mine foræl­ dre kunne ikke rigtig klare at have een til, der skulle studere. Min mor gik stadig med aviser, men havde jo ikke så megen hjælp mere, så det var drøjt for hende. Jeg skulle nu også ud at arbejde. Da jeg havde været meget glad for at tegne og sætte farver på, troede min mor, at jeg måske kunne komme i lære på Den kgl. Porcelænsfabrik. Der havde været en annonce i avisen. Min mor tog med mig dertil. Vi havde nogle tegninger med, som jeg havde lavet. De så på dem og sagde, at de godt kunne se, at der var et vist talent, men de havde brug for en rigtig kunstner. Det var i første omgang min mors ambitioner for mig. Ja, så var der jo Galle og Jessen, hvor min søster var. Der var jeg et stykke tid, men det var ikke rigtig noget for mig. Mine forældre ville gerne have, at jeg kom i lære. Min mors far var en meget dygtig hånd­ skomager med mange svende på værkstedet, men vi kom ikke så meget sammen, og han boede i Lyngby. En dag fik vi i avisen øje på en annonce, hvor Eiertz skotøjsfabrik søgte en hjælpepige til finish-afdelingen. Jeg lavede lidt af hvert, bl.a. satte jeg snørebånd i de færdige sko. Men min mor sagde, at jeg skulle spørge, om jeg kunne komme i nådlerlære. Det var i en anden afdeling. Jeg

61