HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

To værelser på Nørrebro

Konfirmationsalderen Så kom tiden da jeg skulle konfirmeres. Jeg ville helst være fri, men jeg skulle, for mor havde været til så mange fester, og nu var der så lejlighed til at gøre gengæld. Jeg gik til konfirmationsforbe­ redelse hos sognepræst pastor Rosendahl (senere biskop i Roskil­ de), en meget munter mand. Han havde stiftet en ungdomsfore­ ning, U.17. Her kom mange af de unge. Vi spillede bob, dam, skak og bordtennis, og aftenen sluttede med the og brød, eet stykke til hver. Brødet kom ind på store fade. Ikke alle stykkerne var lige store. Vi sad alle med en hånd i vejret, så blev der talt til 3, og alle hænderne for ned efter det største stykke - det gentog sig hver gang vi var der. Den 21. april 1933 blev jeg konfirmeret i Set. Ste- fanskirken. Vi var 52 konfirmander, så det var noget der tog sin tid. Mit konfirmationstøj var matrostøj med tilhørende matroshue, på båndet stod der »Prins Ingolf«. Tøjet havde jeg fået fra Fanø, det havde været sønnen Peters. Festen blev holdt hjemme i vores 2-værelses lejlighed. Alt blev ryddet, senge sat i kælderen sammen med alt der fyldte op. Borde og ekstra stole blev lånt af andre i op­ gangen. Der blev dækket op både i stuen og soveværelset. Tilbe­ redning af maden ordnede mor og Wahl, suppe, steg og is - våde varer var der købt rigeligt hjem af. Gæsterne kom kl. 18, gaver blev overrakt, og så spiste og drak man i flere timer kun afbrudt af taler og sange. Derefter kom kaffe og likør - det søde stads som man brugte dengang. Kl. 24 var der natmad som var smørrebrød med øl og snaps, så nogle af gæsterne havde en stor fjer på. Det var for mig en dårlig afslutning på dagen. Dagen efter konfirmati­ onen havde man fri fra skole. Poul og jeg var i Det NyTeater og se »Mister Cinders« med Hans W. Petersen. Dagen efter havde de som blev konfirmeret kokosboller med i skole. Ungdom og kærlighed Min første store ungdomskærlighed hed Grete. Det var en pige fra nr. 43, hun var 16 år og jeg var 17. Mine kammerater drillede mig, de kaldte hende for Grete vaskebræt, hun var flad som en fregne. Jeg traf hende mange år senere ved en pølsevogn på Enghave Plads, da var der i mellemtiden bleven både til gården og gaden, og vi fik en snak om vor ungdomsforelskelse. Vi var en 6-7 unge

53