HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Alex Fischer

der holdt sammen og hver lørdag tog vi til bal. Der var altid et foreningsbal enten i»kassen« på Jagtvej (nu ungdomshus), fagfor­ eningernes hus i Rømersgade (nu arbejdermuseum), Weinox på Nørrevold (selskabslokalerne af 1860), Borgernes Hus i Rosenbor­ ggade eller i Haveselskabets Have på Frederiksberg Alle. Vi stak kontrolløren en daler, så var indgangsbillet og baltegn betalt. En lørdag vi skulle til bal i »kassen« på Jagtvej sagde mor til mig: »Nu må du se at få fat i rullekonens datter!« Det var en sætning som var meget brugt dengang. Jeg dansede hele aftenen med den samme pige og fulgte hende hjem. Jeg blev meget forbavset, for hendes forældre havde en rulleforretning på Bentzonsvej 9. Vi blev gift 2 år senere. Lærling og svend Dengang bestemte man ikke selv, hvad man ville være. Jeg ville gerne være urmager, men det var der ikke råd til, da lærlingen selv skulle betale sit værktøj, og de penge havde mor ikke. En smedemester tilbød mig læreplads. »Du har mange kræfter i ar­ mene«, sagde han, »du skal jo ikke holde hammeren med bene­ ne«. Jeg kom hjem og fortalte mor det, men nej, du skal være skrædder. Jeg kom i lære i Carl Johansgade 6 hos skræddermester Carl Pedersen. Det varede kun kort tid, da han blev blind, efter at han ved havearbejde fik en torn i øjet som satte sig til betændelse. Så kom jeg til skræddermester A. M. Tullberg i Griffenfeldsgade 21 på hjørnet af Prins Jørgens Gade. Læretiden var 4 1 / 2 år, uge­ lønnen var det første år 4 kroner, så 5, 6 og 7 kroner og det sidste halve år steg den til 10 kroner. Huset er nu saneret bort. Han var en meget dygtig læremester. Vi sad på samme bord (en skrædder sidder på bordet og syr), han røg hele dagen, hver morgen blev jeg sendt til købmanden for at købe en pakke grøn Cecil til 3,50 kroner. De blev alle lagt på pressejernet til de var helt tørre. 3 sug så var den smøg væk. Han drak meget kaffe som han fik serveret af sin kone - jeg kaldte hende for kællingen, i de 4 V 2 år jeg var der, fik jeg aldrig så meget som een kop kaffe. Ved siden af bordet hvor mester sad, stod der på gulvet en spytbakke. Mester sad på bordet og spyttede i bakken, men det var langt fra hver gang han ramte, så når det var fyraften, var det min tjans at feje gulv og rense spytbakken. Så skulle værkstedet flytte til Vesterbrogade

54