HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5
Alex Fischer
havde hun skrevet et vers af Herman Møller, som jeg synes er godt at tænke over:
Man binder en halmvisk på øret af hesten, ifald den er uvorn og farlig for næsten. Hvor roligt og trygt kunne i livet vi vandre, hvis skikken blev indført imellem os andre.
En dag var jeg ovre på marken med mit løbehjul. Der lå en bøtte rød maling samt nogle pensler, ting der var smidt ud. Jeg malede løbehjulet, meget flot syntes jeg, men ak - da jeg kom hjem med det nymalede løbehjul, var jeg oversmurt med maling. Jeg blev renset fra top til tå, det tog mor lang tid med den renselsesproces. Løbe hjulet blev sat på loftet, det blev aldrig tørt da der ikke var tørrelse i malingen. På et tidspunkt blev jeg sendt til bageren. Da jeg kom ned på gaden fortalte en af drengene, at det brændte på tømmer handelen Silvan på Frederiksberg. Alt blev glemt om bageren, af sted til Silvan - det var en meget stor brand, mange brandbiler, så der var noget at se på, så tiden løb fra mig. Der gik flere timer in den jeg kom hjem med rugbrød, og så vankede der en over nakken. Langs baneterrænet ved Stefansgade var der en bred græskant hvor der gik 2 gedebukke og græssede. Dem sad jeg en dag og kælede med, tiden løb (også den dag) fra mig. Det var næsten mørkt, og da jeg ikke var kommet hjem til spisetid, blev mor ban ge og ringede til politiet. På vej hjem fra gederne kom der en be tjent og spurgte om jeg hed Alex. Joh, det hed jeg da; så tror jeg du skal skynde dig hjem, for din mor har efterlyst dig. Der var in gen kærtegn da jeg kom ind ad døren. Vi drenge må have haft stor lyst til at strejfe rundt, for sammen med Ivan og Poul var jeg altid på farten. Vi 3 lå også i lejr i Hareskoven. Det søgte man om tilladelse til hos skovfogeden der så anviste en fast plads, hvor teltet kunne stå hele sommeren. Skovløberen så efter at teltet stod i fred - det kunne ikke lade sig gøre i dag. På Frederiksberg ned mod åen lå en stor ejendom, »Store Mari- endal«. Vi drenge lå på den anden side og skød med slangebøsse op mod ruderne i ejendommen. Vi kunne altid komme væk inden de kom efter os, de skulle jo helt ud til Kronprinsesse Sofiesvej for at få fat i os. Det var ikke særlig pænt gjort af os.
52
Made with FlippingBook