HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

bedsteforældres hjem, hvor hovedretten var forloren skildpadde, eller i præstegården på Fyn, hvor man fik fyldt hvidkål. Under middagen indtraf hvert år den samme kalamitet. Moster Sara, som holdt meget af at være centrum i begivenhederne, men sjæl­ dent kunne blive det uden særlige kunstgreb, fik hvert år julegås­ en i den gale hals og måtte forlade bordet for en stund, for at bli­ ve banket i ryggen. Men hun kom altid ind igen og fortsatte, for hun ønskede ikke at gå glip af noget. Efter middagen deltog vi al­ le i opvasken. Endelig gik fløjdørene op til træet, som fader hav­ de tændt. Efter hans ønske bestod julepynten kun af hvidt og guld, ingen dannebrogsflag, ingen pigeoner, ingen kræmmerhu­ se, serpentiner eller nissemænd. Efter en salme læste fader jule­ evangeliet, derefter atter en salme, og så ønskede fader glædelig jul. Bedstefader replicerede uvægerligt hertil, at det allerede var sagt. Så gik det løs med gaverne, faders var altid forsynet med et lille neuruppineragtigt digt med personlig adresse. Det var en skik, han havde medført fra sit hjem og som vi børn med stolthed efterlignede. Moder samlede papir og sejlgarn. Juleaften er en vanskelig dag for mange børn. Men der var al­ drig misstemning; julens gode feer havde gjort deres arbejde med retfærdig og rund hånd. Kun fra moster Sara var der ingen gaver - ikke endnu. Hun havde set sit snit til at bringe sine ind i en an­ den stue, hvortil hun tilkaldte os. Hendes gaver kunne kun bort­ gives under almindelig opmærksomhed. Ikke fordi de var særlig flotte eller opfindsomme, men hun ønskede almindelig påskøn­ nelse i alles påhør. Hun havde tændt et enligt stearinlys og uddel­ te dem, idet hun med sprød oldingestemme endnu en gang af­ sang Glade jul. Så var festen forbi, aftentheen serveret, og gæster­ nes taxaer holdt for døren. I begyndelsen af januar 1931 ramtes København af en voldsom influenzaepidemi. Begge mine bedsteforældre blev angrebet og begge mine forældre, alle fire på samme tid. Især moder og bedstefader blev hårdt medtaget og havde feber på over 40 gra­ der med deraf følgende uklarhed og feberfantasier. Moders og fa­ ders senge blev flyttet ind i spisestuen, fordi deres soveværelse var så lille og så koldt. Der var sygeplejersker både nat og dag. Børnene var de eneste raske, men vi måtte afholde os fra al uro 229