HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Torben Hoick Colding

lettere kunne stable alle tallerkenerne oven på hinanden. Efter middagen kaffe i dagligstuen, i ekstreme tilfælde cognac. Damer drak ikke cognac, de fik en pomeranslikør. Selskabet kunne blive animeret, men gik aldrig over stregen. Juleaftnerne forløb år efter år efter et ensartet ritual, i hvilket der både var elementer fra den juleaften, der havde været holdt i faders hjem i præstegården på landet, og den der var gængs på Frederiksberg hos mine bedsteforældre. Det hele begyndte afte­ nen i forvejen med sursød kråsesuppe, hvorpå juletræet blev hen­ tet ind fra altanen, sat på en træfod og ind i stuen. Det blev stillet på vores legebord, der var dækket med en lille hvid dug, derved nåede det næsten op til loftet. Færdigkøbte lyseholdere af grønt metal med kontravægte, som er så nemme at placere, og som bedsteforældrene havde brugt, tåltes ikke af fader, i stedet klippe­ de han ståltråd i passende længde, viklede det om stearinlysets ende og satte det med et tryk af niptangen fast på træets grenspidser. Resten af pyntningen overværede vi ikke. For at det kunne være en overraskelse for os på selve juleaften, foretog fa­ der den bag lukkede fløjdøre. Moder dækkede dagligstuebordet med en særlig fin hvid damaskesdug, der kun blev brugt til dette ene formål, for den var så gammel og skrøbelig, at den ikke kun­ ne tåle at komme i vask. Derpå arrangerede hun julegaverne. Juleaftensdag kl. 2 hentede min broder og jeg fader på rådhuset. Efter en tidlig eftermiddagsthe gik bedstefader, fader, min broder og jeg i kirke, mens bedstemoder hørte gudstjenesten i radioen, og moder forberedte middagen. Pigerne havde fri. Straks efter hjemkomsten indfandt gæsterne sig, moster Sara og frøknerne Willumsen, der havde været julegæster siden 1904. »Glædelig fest«, sagde bedstefader til os alle, men fader bemærkede lidt spidst, at julen først begyndte, når træet var tændt inde i stuen. Julemiddagen indledtes med risengrød, hvori moder lagde 1 eller 2 mandler, fordelt så snildeligt, at alle undtagen moder selv i løbet af en kortere årrække vandt mandelgaven. Risengrøden blev serveret i overensstemmelse med mine bedsteforældres jule­ traditioner, hverken min moder eller jeg kunne fordrage denne ret, vi nød kun et par skefulde i velanstændighedens navn. Deref­ ter fik vi gåsesteg med æbler og svesker samt rødkål og rødvin. Denne del af middagen havde hverken været en tradition i mine 228