HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Torben Hoick Colding

afdøde farfader havde 4 søskende af hvilke 3 var i live. Disse slægtninge og deres børn og svigerbørn hørte ligesom de lige nævnte to mostre til den nærmeste familiekreds, ligeledes - na­ turligvis - mine forældres søskende og deres ægtefæller og børn. Nogle af dem boede uden for København og var derfor sjældne­ re, men ikke mindre kære omgangsvenner. I alt omfattede denne kreds omkring 50 personer, der alle kom hjemme både til større og mindre selskabelighed. Til den mindre - eller mindre formelle - selskabelighed hørte faders fødselsdag 2. juledag. Spisebordet var trukket ud i sin ful­ de længde, festligt dækket og smykket med blomster og lysesta­ ger. Der blev lavet spande af stærk the; sandkage, plumkage, to slags brune kager, vanillekranse og finske brød, alting naturligvis hjemmebagt, blev anbragt på fade og bakker. Ind vrimlede famili­ en i 3 generationer, ofte omkring 30 personer. Det var familieliv så det baskede, der blev talt og leet, der blev sat nye kedler på og båret nye fade ind, alle hjalp med. De udenbys blev til middag. Under sådanne eftermiddagstheer kunne det forekomme, når kopper og kager var båret ud, at gamle, unge og børn fandt sam­ men om en selskabsleg. Alle deltog, det kunne være »skibet er la­ det med ..«, ordsprogsleg, geografiske navne, begravede byer el­ ler populærest af alle - Melbudding: Et pund mel blev presset hårdt sammen i en rund form, der blev vendt ud på et rigelig stort rundt fad. I midten af meltoppen blev placeret en forlovel­ sesring, gæsterne havde anbragt sig rundt om bordet, og fadet gik på omgang mellem dem sammen med en skarp kniv. Hver gæst skulle skære et stykke af melbuddingen, men passe på, at han ikke fik ringen til at falde. Den uheldige skulle som straf tage den op med munden. En gammel officer, der var onkel til min fa­ der, og min fader selv hørte til de dristigste skærere. Det var usi­ gelig morsomt at se de ældre herrer med ansigt og skæg begravet i mel samle ringen op. Denne leg havde i generation efter genera­ tion været yndet i familien. Endelig var der de store selskaber. I bedstefaders og bedstemo­ ders tid var det kjole, for bedstefader havde ikke smoking, den var ham for nymodens. Senere hen blev det smoking. Den slags selskaber var der kun nogle få af om året. Så blev alle sejl sat til. Det store muselmalede stel fra moders udstyr blev båret ned fra 226