HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

i skolen fra den første dag. Hun blev en af Danmarks første kvin­ delige ingeniører og selv gift med en ingeniør (Hilma Tvede, direktør for Fiskenetfabrikken Danmark, gift med direktør Sv. Waagepetersen). Moder og hun var meget forskellige, men beva­ rede livet igennem det nære venskab, der også kom til at omfatte deres mænd og børn. Denne venindes søster (Elisabeth Tvede, gift med oberstløjtnant Chr. Bokkenheuser), der også stod min moder nær, blev gift med en fætter af mine forældre og kom såle­ des til at høre til familiekredsen. Min bedstemoders ene søster boede på Lolland, hvor tilværelsen havde sat hende af, da hun endnu var ung, fordi hun havde styret hus for en derboende gammel præst, hvis minde hun nu 50 år se­ nere holdt højt i ære. Moster Marie, som hun hed, var en elskelig person og en højt elsket gæst, når hun et par gange om året kom til København og boede hos os en 8-14 dage ad gangen. Når hun var på Lolland, længtes hun efter os i København, og når hun var her, savnede hun sit lille fredelige hjem i den idylliske landsby. En anden søster var den ovenfor omtalte ikke altid lige behage­ lige moster Sara. Hun havde i længst svunden tid været oversy­ geplejerske på Kommunehospitalet og boede på en stiftelse for ældre ugifte kvinder. Hun havde en noget mandhaftig jævnal­ drende veninde, der også havde været sygeplejerske. Fader aflag­ de besøg hos den gamle dame, da hun til sidst blev syg. Hun var da allerede bevidstløs. Moster Sara sad ved hendes sygeleje, røg cigar og pustede røgen lige op i ansigtet på den døende. Fader søgte at hindre det, men moster Sara sagde »Hun har altid elsket en god cigar, og den skal hun ikke undvære i denne stund«. En tvillingsøster af moster Sara så vi derimod ikke meget til. Hun hed Louise og havde været selskabsdame hos og veninde af Peter Heises, Ville Heise, enke og havde sin omgang i denne kreds, for sin egen slægt havde hun ingen interesse. Hun boede på officers­ hjemmet i Snekkersten, men når hun var i København tog hun ophold i Kvindelig Læseforening hos frøken Alberti. Da hun en­ gang lå syg der, sendte moder hende en buket blomster med et venligt brev. Moster Louise returnerede blomsterne med følgende brev: »Vi plejer jo ikke at korrespondere, hvorfor så dette? Din moster L.«. Min bedstefader havde 3 brødre, hvoraf 2 endnu levede. Min 225