HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

Stauning, og at vagtposterne på Amalienborg en gang havde præsenteret gevær, da han kom forbi. Hans kone, Frida, var lille og meget tyk, sønnen Arthur var omkring min alder. Vi fik en læ­ derrem spændt omkring maven, men her begyndte straks van­ skelighederne, for der var ingen rem stor nok til at spænde om fru Friediger. Hun begyndte alligevel på uddannelsen, men blev hurtigt diskvalificeret. Vi andre tre fortsatte, sergenten løftede os op på cyklen, holdt fast i læderremmen og løb, alt hvad han kun­ ne, eksercerpladsen rundt med os efter tur uden at slippe sit tag. Det var kosteligt at se den guldbrillede overrabiner med stritten­ de skæg og vildt flagrende frakkeskøder sprinte banen rundt skarpt forfulgt af en underofficer. Jeg tror, at i alt fald Arthur blev udlært cyklist. Jeg nåede også langt, men ikke at stå på ved egen hjælp. Først da moder om sommeren truede med at inddrage middagsmaden, hvis jeg ikke fik det lært, lykkedes det. Men jeg blev aldrig nogen stabil cyklist. Min broder og jeg kendte ikke til at lege udendørs, når vi ikke - som om sommeren - var på landet. Det forbød allerede vor lejlig­ heds beliggenhed i det barske miljø. Vores gård havde indgang i Nyhavn 49, den var lille, mørk og uhumsk med skraldespande og en slet holdt retirade. Der var to store udendørs attraktioner. Den ene var en sejltur til Christianshavns Torv med en lille grøn motorbåd, der gik hvert kvarter eller tyvende minut fra Kongens Nytorv. Hvis man skulle med båden, behøvede man bare, i det øjeblik man så den starte fra Kongens Nytorv, at gå ned ad trappen. Den havde sit første stop ved Nyhavnsbroen lige neden for vore vinduer. Senere standsede den ved Havnegade, før den krydsede havneløbet mod Bodenhoffs Plads. På dette sted kunne man godt komme ud for en veritabel vippetur, hvis man passerede i kølvandet på en af de store passagerbåde eller fragtskibe, der havde kajplads i Hav­ negade eller på den anden side af broerne. Vi benyttede især bå­ den, når vi - som ofte skete - besøgte vores faster, der boede i Svinget på Amager. Fodturen fra Christianshavns Torv dertil var meget overkommelig, og hele turen fra Toldbodgade til Svinget blev en fornøjelse i sig selv. Den anden udendørs attraktion var Langelinje. Denne udflugt, som oftest gjordes sammen med fader, kunne efter borgerskabets 219

Made with