HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tre generationer i Nyhavn

Torben Holck Colding malet 1928 af Ingeborg Tvede. Privateje.

Lektielæsning passede jeg ikke med større interesse. Min broder elskede at læse og var stærkt optaget af sine børnebøger, Flem- ming-bøgerne, Tarzan-bøgerne, Onkel Toms hytte, Greven af Monte Christo o.s.v. Dem læste jeg aldrig. Jeg var meget jaloux på ham, fordi han læste i stedet for at beskæftige sig med mig. Jeg brød mig slet ikke om at læse, og var ikke helt lille, da jeg læste den første bog. Den hed »Duftende vår«, og jeg fandt den blandt min moders bøger. Den var lille og tynd og med ret lidt tekst på hver side. Den næste var »Hjortens flugt«. I stedet for at lege og læse så skrev jeg. Jeg elskede at skrive. Bare det at forme bogsta­ ver. Jeg skrev romaner og noveller og digte, sludder og vrøvl, der hobede sig op i min skrivebordsskuffe. En anden beskæftigelse, der sysselsatte mig meget i min barndom, var at tegne og male. Jeg havde en dag kopieret et ældre farvelitografi, der forstillede det stykke af Københavns vold, hvor vandværkets terrain lå, og hvor min oldefader havde haft sin have. Bedstefaders glæde over at jeg havde valgt dette motiv var stor. Han belønnede mig på stående fod ved at gå til Petersen i hvælvingen og købe nogle me­ get fine farveblyanter til mig, en gave han snart efter fulgte op 215

Made with