HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Torben Hoick Colding

med oliefarver, malerkasse og staffeli. Ved dette udstyr tilbragte jeg resten af min barndom og hele min ungdom mange gode og lærerige stunder. Jeg blev yderligere bestyrket i denne interesse ved en dame, der boede på kvisten over os i Toldbodgade, maler­ inden Ingeborg Tvede, den eneste i huset som vi kendte noget til. Hun var elskelig og verdensfjern, og moder hjalp hende med praktiske råd og håndsrækninger, jeg fik mangen hyggelig snak oppe i hendes stue, mest om kunst, og hun malede i 1928 mit por­ træt, som hun forærede mine forældre. Jeg holdt først op med at udøve malerkunsten, da jeg på grund af øget kunstnerisk indsigt opdagede, at jeg ikke havde talent. Mange af dagligdagens begivenheder kunne med fordel ople­ ves fra lejlighedens vinduer. Det vældige liv af paketbåde på ka­ nalen, trafikken over broen og på gaden, mest af lastvogne med varer til skibene på Kvæsthusbroen og i Havnegade, strømmen af mennesker på fortovet, sømænd og havnearbejdere, gadens originaler, der skældte ud og tossede omkring. To betjente var dengang på uafbrudt patrulje i Nyhavn. De tog vare på de folk, der var så berusede, at de ikke kunne klare sig selv, og kom ikke sjældent i slagsmål med dem. Alt det var hverdagskost. Af og til faldt nogen i vandet, det skete også, at en chauffør i en bil, der kørte ad Kvæsthusgade en fugtig vinteraften, hvor lygterne spej­ lede sig både i gade og vand, troede, at han befandt sig ud for Nyhavnsbroen og kørte bilen direkte ud i vandet. Det var spændende at følge redningsaktionen, stående i hjemmets trygge atmosfære. Den største oplevelse fra vinduerne var den store Havnestrejke i begyndelsen af 1930'erne. Lastvognene holdt i lange køer og ventede forgæves på at blive losset, vrede, strej­ kende arbejdere demonstrerede deres uvilje mod chaufførerne og mod samfundsordenen. De løsnede brosten og byggede bar­ rikader af dem, og af hvad de kunne samle på gaden. Og pludse­ lig kom det beredne politi farende fra Toldbodgade mod broen med politihjelme og dragne knipler. Havnearbejderne væltede cykler ind mellem hestenes ben. Hestene blev bange og kunne hverken komme frem eller tilbage. Betjentene slog fra sig. Det blev nogle meget dramatiske timer. Den næste dag i dansktimen afbrød vores lærer, som i forvejen vidste, hvor jeg boede, under­ visningen og sagde: »I dag vil vi ikke gennemgå lektierne. Nu 216