HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Ruth Plum

lægebørn for at klippe julestads og lave julekonfekt. Der skulle dels pyntes et stort juletræ til gangen, dels mindre juletræer til hver sygestue. Juleaften gik overlægen og reservelægerne med deres koner og børn hele afdelingen igennem og ønskede glædelig jul. Der var sørget for en gave til hver patient. På mandsafdelingen fik nogle af patienterne hver en hat. Min far var en jul ude for den oplevel­ se at gense en af sine egne gamle hatte som julegave til en af pa­ tienterne. Det gik sådan til: Far købte vel engang hvert eller hvert andet år en blød hat hos Petitgas på Købmagergade, og hattemageren fik da Far - så vel som sine andre kunder - til at aflevere den gamle hat. Disse aflagte hatte blev så renset, presset op og forsynet med nyt hattebånd og derpå skænket til Kommunehospitalet til juleuddelingen. Det var vemodigt for min far at gense sin gamle hat, for han hadede at få nyt tøj - også ny hat. Al jordens herlighed har en ende - også vores tid på Reserve­ lægegangen. Dr. Seedorff var blevet overlæge i Hillerød i januar 1923, og dr. Christoffersen allerede i januar 1922 på Frederiks­ berg Hospital, og deres lejligheder blev overtaget af barnløse læger. (Far var ikke blevet overlæge, og det blev han da heller al­ drig). Da Seedorffs i januar 1923 var flyttet, fik vi lagt deres tidli­ gere børneværelse til vores lejlighed, fordi den reservelæge, der nu flyttede ind, var enlig og ikke havde brug for det. Her fik vi nu spisestue, og vores gamle spisestue blev mit værelse. Men denne herlighed varede ikke ved. Københavns Kommune beslut­ tede at indrette en røntgenafdeling på Reservelægegangen. (Det viste sig ved den lejlighed, at Kommunehospitalet var så solidt bygget, at murene kunne bære den blyarmering, der skulle af­ skærme den underliggende operationsgang fra røntgenstråler­ ne). Denne sikkert meget påkrævede nyindretning medførte, at vi blev flyttet til en 4-værelses lejlighed i en bygning, der lå i den anden ende af hospitalsgrunden, ned mod Østersøgade. Det pas­ sede ikke mine forældre, for værelserne i denne lejlighed var me­ get små. Vi havde jo stadig det store flygel, mange reoler, de store spise­ stuemøbler og de store soveværelsemøbler. Soveværelset var så lille, så det var kun med største besvær, at mine forældres og mi­ 198