HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Kommunehospitalets Reservelægegang

Det var et af de første hospitalslaboratorier, der blev indrettet i Danmark, og det var meget raffineret indrettet. Vaskene var af te­ aktræ og bordpladerne af lava. Det var for at reagensglassene ikke så let skulle gå i stykker, hvis man tabte dem eller kom til at støde imod med dem! Her blev der arbejdet videnskabeligt med bl.a. sukkersyge og med perniciøs anæmi. 1 1923 fik amerikanerne Banting og McLeod Nobelprisen, fordi de sammen med Best (der ikke fik nogen Nobelpris) havde frem­ stillet det første insulin til behandling af sukkersyge. Nobelpris­ tageren August Krogh hjembragte i begyndelsen af 1920'erne no­ get insulin til Danmark, og dette insulin blev overladt til Kom­ munehospitalets III. afdeling, hvor H.C. Hagedorn var 1. reser­ velæge. Der var imidlertid ikke insulin nok til behandling af pa­ tienterne med sukkersyge både på III. afdeling og på II. afdeling. Derfor gav lægerne på II. afdeling sig drevet af den bitre nød til at fremstille et præparat, diasulin, med samme virkning som in­ sulin. 1 1923 offentliggjorde overlæge Bing og min far en afhand­ ling om nogle erfaringer med behandlingen af sukkersyge med diasulin. I de samme år offentliggjorde Far og Erik Warburg for­ skellige artikler og afhandlinger om perniciøs anæmi, der jo altid førte til døden, indtil Minot og Murphy i USA i 1926 indførte le­ verbehandling af sygdommen, hvad de i 1934 fik Nobelprisen for. Det var for øvrigt, mens vi boede på Kommunehospitalet, at Far anskaffede familiens første skrivemaskine; det var en »Adler- ma­ skine«. Jeg mener, at den kostede 200 kr, og det var jo mange pen­ ge dengang. Hver gang, vi havde besøg, blev den vist frem; en skrivemaskine var dengang endnu en sjældenhed. Det var en stor hjælp, at man nu kunne tage kopi af sine breve og ikke behøvede skrive dem møjsommeligt af i hånden. Julen på Kommunehospitalet var noget ganske særligt. På hver af hospitalets gange stod der hele året en stor sparegris med rød sløjfe om halsen; den samlede ind til »Patienternes Jul«, for det er jo en af årets store begivenheder, men julen var måske ikke på Københavns Kommunes budget? Naturligvis blev så mange pa­ tienter som muligt udskrevet op til højtiden, og derved blev det muligt at inddrage en af de store sygestuer til »julestue«. Her samledes flere aftener i december sygeplejersker, lægefruer og 197

I

Made with