HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5
Bakkehusene
formkager; men der var en lille indsats til formen - en plade - så man kunne bage boller og andet småbrød og småkager, og så kunne mor også, takket være alle de gode råd, som bragtes i avi sen og i radioens »Husmoderens to minutter«, variere formkager ne og f.eks. skære en formkage i centimetertykke skiver. Hokus Pokus! så havde vi lagkagebunde. Jeg blev konfirmeret den 6. oktober 1940, og da kunne man allere de mærke mangel på brændstof, så den lillebil, mine søskende havde haft til deres konfirmation, måtte jeg undvære. Man skulle helst være i familie med en vognmand for at få lov til at forudbe- stille en bil, og netop en sådan dag var der jo rift om bilerne, så min lange, hvide kjole blev hejset op ved et sindrigt snoresystem, og så gik spadsereturen - som dog kun var på ca. tre minutter - i efterårsregn, men omgivet af min kære familie, til min første store kirkelige højtid, som jeg kan erindre. Dåben lå det jo lidt tungt med, da jeg kun var tre uger gammel dengang, men jeg ville nu gerne have kunnet huske barakken som kirke. Som lejrbygning kan jeg nemlig godt huske den, da vi kom der på udflugt en gang om året i nogle år - bl.a. kunne jeg fejre min 5-års fødselsdag på en menighedstur til FDF'ernes hytte. Skolevejen blev under krigen et kapitel for sig selv. Min søster og jeg gik begge på Nørre Gymnasium i Gartnergade inde ved Aaboulevarden, så de første par år cyklede vi, men da der be gyndte at gå slid på dæk og slanger, som var svære at skaffe igen, og da cyklerne også var transportmidlet i ferierne til sommerhu set på Smidstrup Strand (60 km), så måtte der jo spares på dem til hverdag. Derfor blev det i de sidste krigsår til to daglige traveture på en tre kvarters tid. Det var jo sundt, vi fik den motion, vi be høvede, og om eftermiddagen, når erstatningsteen med det dejli ge hjemmebagte brød var sat til livs, kunne vi gå lige til lektierne. Min bror har nok slægtet far på m.h.t. opfindsomhed. Men hos ham udmøntedes den i snedigt opbyggede små radiomodtagere, som kunne være i en cigarkasse, og som bl.a. kunne opfange ud sendelser på den frekvens, tyskerne benyttede, efter at de havde taget det danske politi. Efter at politiet var taget, blev der i Bakkehusene dannet et pri vat vagtværn. Alle de unge mænd kunne melde sig til tjeneste, og 147
Made with FlippingBook