HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1996 h5

Tove Stæhr

det hele organiseredes af et par lærere, som boede i kvarteret. Her deltog min bror selvfølgelig også. Man blev sendt ud parvis og havde et fast vagtskema. Det var meget betryggende at vide, at der, selv uden politi, blev passet på vores kvarter. På en af disse af­ tenvagter blev min bror og hans kammerat antastet af en tysk pat­ rulje som spurgte, om de kendte en navngiven person i kvarteret. Desværre havde vore gæve vagtfolk aldrig hørt om denne person! Tyskerne fortsatte deres søgen, og den unge mand, som var en af deres gamle skolekammerater, nåede at blive advaret og smutte væk. Det var en dejlig aften for dem. Da følte de virkelig, at der var en mening med deres patruljering - og med tilværelsen. Der blev i krigsårene mange gange ændret på indretningen af de godt 100 kvadratmeter, vi havde til rådighed i den mindste hustype i Bakkehusene. Familien var jo efterhånden blevet til fem individualister - jeg, som var den yngste, var blevet teenager (som det hedder nu). Vi tre søskende havde mere behov for »pri­ vatliv« end tidligere. Den første løsning blev, at spisestuen blev indrettet som ungkarlehybel for min bror, som den ældste pode. Hans forladte lille kammer på første sal, som oprindeligt var et uisoleret pulterkammer, der af far var blevet beklædt med profil­ brædder, var nu mit ungpigehummer. Min søster fik vores fælles kammer for sig selv. Det oprindelige soveværelse, som var et stort værelse med to­ fags kvistvinduer mod begge haver, blev nu indrettet som kombi­ neret spise- og opholdsstue med en hjemmefabrikeret dobbelt so­ vesofa til far og mor. Det var en god løsning mht. vores behov for deling af værelserne, men det var noget besværligt for en husmor, at maden måtte bæres nede fra køkkenet op til 1. sal, så der var det jo godt at være tre kvinder i familien til at hjælpes ad. Senere havde far fået en ny idé til husindretning. Vi fik nu delt det store værelse på 1. sal op i to, så vi igen fik mulighed for at bruge spisestuen til dens oprindelige formål. Vi fik endda brudt en del af væggen ned mellem de to stuer, så vi fik en stor vin­ kelstue med kaminen, som var den vigtigste varmekilde, placeret lige i vinklen mellem de to oprindelige stuer. I loftet var der ble­ vet lavet en rist, så noget af varmen kunne ledes op i værelserne ovenpå. Heroppe havde vi et par små brændeovne, som blev ta­ get i brug i den allerkoldeste tid. Og kolde tider var der sandelig 148