HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Anmeldelser

Harald Ilsøe: Bogtrykkerne i København og deres virksomhed ca. 1600-1810. En biobibliografisk håndbog med bidrag til bogproduktionens historie. København 1992. 304 s., ill.

Denne håndbog rummer en detaljeret oversigt over de københavnske bogtrykkere og deres produktion gennem mere end 200 år baseret på en nøje gennemgang af trykte og utrykte kilder. Efter omtale af kilder og tidligere litteratur til emnet følger bogens centrale afsnit, en gennemgang i kronologisk rækkefølge af 103 københavnske bogtrykkere i den nævnte periode. Der bringes en del biografiske oplysninger om den enkelte bogtrykker, årstal, borgerskab, ægteskab m.m., derefter oplysninger om etablering af firma og andre erhvervsmæssige forhold samt karakteristik af bogtrykkeriets produktion. I et mindre afsnit redegøres der for udviklingen i antallet af trykkerier og trykpresser i perioden samt størrelse af det beskæftigede personale, desuden bogproduktionens omfang belyst gennem oplagstal. Illustrationerne viser karakteristiske titelblade og vignetter fra den københavnske bog­ produktion. Det er først og fremmest en oversigt for specialister, som giver et vigtigt bidrag til det "storbyerhverv", som bogproduktion i høj grad er. Men der er også grund til at gøre per­ sonal- og slægtshistorikere opmærksom på bogens anvendelighed som opslagsværk, hvis et bogtrykkernavn dukker op i forbindelse med de genealogiske studier. Torben Ejlersen Kvindelig Sejlklub 1942-1992. Historisk tekst og billedredaktion: Ingvild Alnæs, Annette Bruun og Britta Kyvsgaard. København 1992. Udgivet af Kvindelig Sejlklub. 159 s. 115,00 kr. incl. moms og forsendelse. "Kvinder ka' sgu' ikke sejle" - på Bastilledagen i 1942, midt under Anden Verdenskrig, skete i Hellerup i al fredsommelighed et angreb på en anden bastion: Mænds utilbøjelig­ hed til at overlade roret til kvinder, når der krævedes lidt ud over almindelig færdighed som gast. Uden sammenligning i øvrigt var det en nok så uindtagelig fæstning, der her blev udsat for et stormløb. I den allerførste tid blev den nystiftede klub omtalt som "Dansk Søpige-Klub", men inden to uger var navnet "Kvindelig Sejlklub". Formålet var uddannelse af kvinder til sejl­ ads. Der var intet kvindesagspræg over klubben, kun et ærligt ønske om at få lov til at lære at sejle og en erkendelse af, at en mand ombord var en hindring for dette. En mand vil altid overtage kommandoen ud fra forskellige ædle hensigter som ønsket om at udvise hjælpsomhed og galant optræden. Årtier senere, da rødstrømperne markerede en ny kvindefrigørelse, tog klubbens medlem­ mer kraftigt afstand fra denne bevægelse; de var kvinder, der ville have lov til at sejle, der­ med basta. Det eneste, der i nogen grad kan betragtes som en del af den tids kvindefri­ gørelse blandt medlemmerne, var, at man sejlede topløse. Det betød ved en bestemt lejlig­ hed, at en mandlig rorgænger på en anden båd følte sig kaldet til at fremvise sin kridhvide bagdel. Mange mandlige/mandige sejlere var imod klubben, men der var heldigvis også gode støtter. Da klubben startede, var der hverken penge, klubhus eller båd. Kapitalen var ener­ gi og optimisme. Undervisningen blev i begyndelsen varetaget af folk fra den kvindeløse sejlklub KAS, indtil kvinderne selv havde fået uddannet førere nok til at stå for træningen. 240