HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Anmeldelser

Det samarbejde, der i de næste mange år foregik med denne mandeforening omkring undervisning, brug af klubhus m.v., var præget af både had og kærlighed, men det aner- kendtes at uden støtten herfra ville man have været ilde stedt i Kvindelig Sejlklub. Klubben havde fra starten ingen ambitioner om at blive en gigant. Der var aldrig tale om at annoncere efter medlemmer; bestyrelsen var bange for, at der så ville komme alt for mange nye medlemmer. I følge en artikel i "Tidens Kvinder" i 1943 havde flere af medlem­ merne sømandsblod i årene; Flere var i Marineministeriet og tre var oldebørn af kom­ mandører. Med deres egne ord var de et tværsnit af det friske, kvindelige København i alderen 17 til 50. Unge fruer, kontorpiger, gifte og selverhvervende mellem hinanden. Der var dog en overvægt af ugifte. Ligesom hos de mandlige klubber var det et problem, at man meldte sig ud ved giftermål. I slutningen af bogen skriver klubbens nuværende for­ mand, at Kvindelig Sejlklubs medlemmer i dag er selvstændige, initiativrige og veluddan­ nede kvinder. "KvS'erne finder det udviklende og inspirerende at fungere sammen omkring klubarbejde og den fælles interesse at sejle, selvom de er kvinder af alle slags temperamenter og med forskellig hverdag". Ved starten betød besættelsestiden på mange måder opbrud og normbrud, hvilket også kan ses i Kvindelig Sejlklub. Dengang var man eksempelvis "Des" med sine kolleger og mange af sine bekendte, men i klubben sagde man fornavn og "du". Behovet for at kom­ me ud og opleve var svært at få opfyldt under krigen, men her betød sejlturene med klub­ bens første fartøj "Frida" at man kunne nyde friluftslivet, omend med besværligheder som f.eks. forbud mod at sejle i Øresund. For en landkrabbe er det et kig ind i en anden verden at høre om de diskussioner om bådtyper, motor eller ej, ritualer omkring forårets standerhejsning (uden at man dog får oplyst, hvad det egentlig er - det hører åbenbart med til almindelig dannelse at vide?) og forholdet til kapsejladser. Her kommer kvindernes manglende konkurrencelyst åbenlyst frem: De er ude for at nyde friluftslivet, ikke for at kappes, omend man deltager i f.eks. "Sjælland Rundt". Til gengæld er kvindernes evne til at organisere fænomenal. "Ladies Cup" kapsejladsen blev første gang afviklet i 1972 og er udtryk for en kæmpe arbejdsind­ sats af klubbens medlemmer. På mange måder ses samfundets udvikling gennem klubbens liv. 1 1962 fik klubben spon­ sorer og begyndte at gå med firmareklame på ryggen. Holdningen til sikkerhed ombord var da markant anderledes end i 1950'erne, da spørgsmålet om påbud om brug af red­ ningsveste nok var fremme på bestyrelsesmøder, men hver gang blev frafaldet. I første række er jubilæumsbogen om Kvindelig Sejlklub naturligvis henvendt til kred­ sen omkring klubben, gamle og nuværende medlemmer. Det er nok dem, der især vil være interesseret i at læse om de forskellige bestyrelser og almindelige foreningsproble­ mer. Samtidig er bogen imidlertid et stykke interessant kvindehistorie og Københavnerhi­ storie, som fortjener at blive kendt af en lidt større kreds. Bogen består af tre dele: 150 sider foreningshistorie efterfulgt af en fem siders artikel "Kvinder og idræt" af Else Trangbæk fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser og et lille efterskrift "Kvinder og sejlads" af Bente Michelsen, formand for Kvindelig Sejlklub i jubi­ læumsåret. De to sidste afsnit er i og for sig interessante, men virker en smule påklistrede. Den første del af bogen ville udemærket kunne stå alene. Kildematerialet til udarbejdelsen af bogen om foreningens historie har været forhand­ lingsprotokoller, klubblade og scrapbøger plus en række interviews. Måske kunne samta­ lerne med de gamle medlemmer være brugt lidt mere; arkivalier har deres begrænsning, og flere af de rejste spørgsmål kunne antagelig med fordel være blevet besvaret af nogle af de involverede, hvis der havde været lavet flere interviews. Forfatterne skriver beskedent i 241