HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Anmeldelser

relt i perspektiv. Allerede i note 1 får man en foreløbig oversigt over det meste af den litte­ ratur, der behandler dette emne. Men det, Koudal herefter først og fremmest ønsker at demonstrere med sin artikel, er et eksempel på, hvor meget man kan finde frem i arkiver­ ne om en enkelt musikant, og hvad det generelt og indirekte fortæller om musikforholde­ ne dengang. Og det er forbavsende meget. For en moderne læser er det egentlig en utrolig ting, at der eksisterede privilegier på musikudøvelse. At der ikke var en fri "musikalsk" konkurrence. Ganske vist synes adelen og officererne at kunne benytte, hvem de ville, til deres musikalske arrangementer, men i resten af landet, i perioden 1660 til 1800, havde omkring 250 kongelig privilegerede musi­ kanter ret til at forsyne "Alle og Enhver" med musik ved festlige lejligheder. Op igennem 1800-tallet gik musikantprivilegiet mere eller mindre i opløsning. At se nærmere på en musikant og hans forhold i 1700-tallet er derfor oplagt. For ikke uventet har netop et privilegium givet anledning til utallige sammens­ tød, hvoraf mange endte i retten med deraf følgende lange memorialer, referater, domsaf­ sigelser m.m. Derved har eftertiden netop fået en helt enestående mulighed for at kigge det mere "almindelige" musikliv i kortene. Og det er det, Jens Henrik Koudal gør. Artiklen er opbygget i flere underafsnit og går meget systematisk til værks. Efter indled­ ningen kommer en kort redegørelse for kildematerialet, herefter følger et længere historisk vue over stadsmusikantvæsenet i Danmark, en klar, vidende og grundig indføring i emnet. De to næstfølgende afsnit - "Retten til at spille på landet" og "Distrikterne på Sjæl­ land og specielt Københavns amt" - hører egentlig tæt sammen med det forrige kapitel, hovedvægten ligger stadig på det generelle, men langsomt indsnævres stofbehandlingen, så man naturligt ender ved artiklens hovedperson, den privilegerede musikant over Københavns Amt, Peder Sørensen Kurrepind. Hvilket appetitvækkende efternavn. De resterende mange afsnit har herefter næsten alle ham som centrumsfigur. Man læser om hans liv og kår, om hans privilegium fra 1716 og om forholdet til stadsmusikanten i København samt til de militære musikanter. Efter et generelt præget afsnit om godsmusi­ kanter kommer Kurrepind atter i fokus i næste afsnit, hvor hans problemer med landbo­ samfundets spillemænd udførligt dokumenteres. Efter en gennemgang af Kurrepinds trakasserier med "Kroer, værtshuse - og sabbatens helligholdelse" hører man om de for ham "besværlige" og særlige forhold på Amager. Der følger sluttelig et par afsnit om først problemer med hans efterfølger, dernæst en kort omtale af instrumenter, besætninger og repertoire, for til sidst at ende i en konklusion, en perspektivering af de resultater, man kan uddrage af dette eksempelstudie. Jens Henrik Koudal går meget grundigt og samvittighedsfuldt til værks. Han har virke­ lig været ude i alle hjørner i de arkivalier, der er relevante for emnet og for hovedperso­ nen. De 188 noter dokumenterer på bedste vis, hvor langt han har været omkring. Hans detaljerede undersøgelse muliggør endvidere en spændende oversigt over alle de "ulovli­ ge" spillemænd, der gik Kurrepind i næringen. Denne lille statistik viser med al tydelig­ hed svagheden i privilegie-systemet, det var en håbløs kamp for Kurrepind at hævde sin eneret dagligt i Københavns amt. Området var alt for stort. Når han var nordpå kunne man muntre sig med ulovligt spil sydpå. Og omvendt. Det er et spændende emne, der dokumentationsmæssigt har fået en eksemplarisk præs­ entation. Der er mange bogstavtro citater, der giver en vis fornemmelse for datiden, hvis man har sans for det, men det tynger i nogen grad fremstillingen. Det er ikke en artikel man hurtigt får læst, hvis man skal have maksimalt udbytte af den. Men den er et "must", hvis man beskæftiger sig med musiklivet i Danmark i 1700-tallet. Dorthe Falcon Møller

239