HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Selmi Andersen

Amsterdamvej. Her lå en bondegård og den nu nedbrændte Cyk­ listpavillon. Alhambraparken var der endnu. Ved siden heraf lå villaen »Sølyst«. På hjørnet ved Wibrandtsvej lå der endnu en gård, »Fædres Gård«. Fra Ingolfs Allé og hele vejen ud ad Amagerbrogade var der dybe grøfter på begge sider af vejen med en gangsti som for­ tov og broer over grøfterne. Ellers var alt marker med enkelte småhuse hist og her afvekslende med små kolonihaveforeninger. Vi var nu nået til gården »Sofienhøj«, der navnlig var kendt for sin snoede skorsten. På højre side af denne gård skulle vi over broen, der krydsede den dybe grøft. Der var gelænder på broen. Herfra gik turen ind på jordvejen, der førte hen til en stor træport, hvor en låst låge stoppede den videre fart. Man låste lågen op, gik ind, og fjernede den store bjælke bag porten, som herefter kunne åbnes. Trækvognen blev skubbet igennem, og vi lukkede porten og lågen igen efter os. Så var vi på slaggevejene, og trækvognen blev svær at trække og skubbe. Først et lille sving til venstre og så til højre ad Syren Allé. Første vej, der krydsede denne, var Jasmin Allé. Her gik vi til venstre, og næsten nede ved Funkiavej (nu Vejlands Allé) lå vores grund, og her ventede mor og Anker på os. Da vi havde pakket ud og drukket kaffe, gik far alene tilbage med trækvognen og hentede sin cykel og kørte herud igen. Hele sommeren frem til 1. oktober nød vi så her »på landet«. Novus Min far var i 1919 begyndt at arbejde på et maskinsnedkeri i Fin­ landsgade. Her var en delvis medejer og en værkfører, Thomsen og Svensson. De ville gerne begynde deres egen virksomhed og købte derfor Kastrup Mølle. I møllen blev der indrettet et snedke­ ri, og der blev bygget en trælænge bag møllen og hen mod Adri- ansvej. Her indrettedes et maskinsnedkeri. Min far fulgte med Svensson og Thomsen til den nye fabrik og fik arbejde som maskinsnedker. Foran møllen lå en lang hvid bygning. I den ene ende mod nuværende Villumsvej var der en lille kakkelovnsfor­ retning. Resten af bygningen var kro, Møllekroen. Den havde en have hen til Adriansvej, og her var udendørs servering om som­ meren samt en lille legeplads med gynger. Foran det hvide hus, ude på gaden, stod et meget stort træ. Snedkeriet i Møllen blev

214

Made with