HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Erindringer fra Amager

kaldt »Novus«. De havde en »pladshund«. Det var en stor Sankt Bernhardshund, der var lad og meget forkælet og havde navnet »Fylla«. Den lå altid under det store træ og døsede. Al trafik, gående som kørende, måtte vige udenom, for hunden flyttede sig ikke af stedet. Fylla fulgte min far hjem til Jasmin Allé hver aften, hvor den blev kælet med og klappet, inden han låste lågen op. Han gik hjem, og det samme gjorde Fylla. Min far mødte tidligt på arbejde, og mange gange fulgtes jeg med ham til Novus. Det var for at se på amagerbønderne, der kørte til Grønttorvet. De kom mellem kl. 6.00 og 6.30 i en lang række med deres hestevogne. Hestene var velnærede og skinnen­ de blanke med lange haler og manker. På agestolen sad mand og kone - sommetider kun konen. Manden havde kasket på, og hvis det var køligt, var klapperne slået ned over ørerne og bundet i sløjfe under hagen. Konen var altid iført Amagerkyse. Hun virke­ de altid tyk, men var jo nok polstret godt. Hendes trekantede sjal var bundet i kryds over brystet, og skørterne struttede. På ladet var grøntsagerne stillet op. Man må forstå, at det var deres forret­ ning, og når de nåede torvet, skulle grøntsagerne virke fristende på kunderne. Derfor var hvidkål og rødkål stablet i pyramider, og selleri, gulerødder, pastinak og persillerødder, alle med de friske grønne toppe, garneret, næsten pyntet, rundt om. Store bundter porrer, kørvel og grønkål fuldendte billedet. Det var et flot syn at se dem komme kørende forbi i de meget lange rækker. Vinteren 1921/22 I julen 1921 var der mangel på juletræer, og de få var meget dyre, men juletræ kunne man da ikke undvære. Derfor tog min far et kosteskaft og borede huller i. Et bundt gran blev fordelt i huller­ ne, og når julestadsen og lysene kom på, kunne det med lidt god vilje ligne et juletræ. Fødevaresituationen var blevet en smule bedre, så der kunne koges klejner af 5 pund mel - min mor kunne dårligt glemme pensionatet - samt en kæmpe julekage med rosi­ ner osv. Der blev også til flæskesteg og risengrød. På dette tids­ punkt blev det vedtaget, at staten ville give et billigt statslån og et statstilskud til byggeri for børnefamilier, der havde en bygge­ grund. Det var på grund af den stadige boligmangel. Min far søg­ te både lån og tilskud.

215

Made with