HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Erindringerfra Amager
Han og jeg skulle så skubbe/trække vognen således, at han trak og jeg skubbede så godt, jeg kunne. Turen gik ned ad Woltersgade og hen ad Bøhmensgade. For enden af Bøhmensgade var der en bom, som vi passerede for der efter at komme ud på en grusvej. Herfra drejede vi til højre. Langs denne vej var der kolonihaver og marker. Vejen snoede sig til Frankrigsgade, som vi krydsede. Stadig mellem kolonihaver og småhuse gik turen videre til Øresundsvej. Her begyndte Kastrupvej. På højre side lå den gamle kirkegård - den nye eksi sterede ikke endnu og slet ikke krematoriet. Lige efter Tycho Bra- hes Allé lå Kimergården, der var en stor hvid bondegård med store jorde til. Over for Højdevej lå Filipskirken, der på dette tids punkt var en trækirke. Vi gik til højre ad Højdevej, og lidt herne de af lå der et træhus, det var værtshuset »Solen«. Vi nåede så frem til Amagerbrogade, mellem husene »Stjerneborg« og »Høj deborg« over for Prinsesse Christines Allé. Når vi så skråt til høj re, kunne vi se kirken og hospitalet ved Eberts Villaby. Ebert hav de haft dampsnedkeri, vistnok i Norgesgade. Her havde min far været ansat, da han kom til landet efter sin navertid. Ebert havde opkøbt jorderne og solgt dem til parceller. Her var der bygget en meget flot villaby. Store herskabsvillaer der ligger der endnu. For enden af Hans Bogbinders Allé lå Eberts egen store villa med en stor elegant smedejernslåge. Hvis vi kiggede længere mod højre, så vi det store Bastianshus, som var bygget af to murermester brødre, der hed Bastiansen. Vi drejede til venstre ad Amagerbro gade. De store huse ved Lombardigade var opført. De små villa byer ved Ulrik Birks Allé, Peder Lykkesvej og Højdevangs Allé var så småt ved at blive bygget tillige med området omkring Thingvalla Allé, Gimles Allé og Ingolfs Allé. Nogle huse var fær dige, mens andre var under opførelse, men mange grundstykker lå stadig ubebyggede hen. De fleste steder var grundene ud til Amagerbrogade ubebyggede med ståltrådshegn omkring. Vi kom til Sundby Remise. På hjørnet af Thingvalla Allé lå en stor hvid villa, og på hjørnet af Smyrnavej lå »Ahrensbergs Minde«, der var en gammel gård, hvor der var restauration. På hjørnet af Ingolfs Allé lå endnu en stor villa, denne lå på skrå. Den ejedes senere af bager Van Hauen. Vi passerede den lille villaby »Fremad«, der lå lidt tilbagetrukket fra Amagerbrogade, og kom til det nuværende
213
Made with FlippingBook