HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Erindringer fra Amager
blomstrede om sommeren, var de lyserøde med en syrlig duft. Jeg havde skiftet skole og gik nu på Sundbyvester Skole, og når jeg gik i skole, nød jeg duften af de vilde roser. Min ældste bror blev bankuddannet og var nu kommet ind som soldat. Han var blevet forlovet og havde fået en lille pige. Da han ikke var fyldt 21 år, kunne han ikke gifte sig, uden at min far skrev under på, at han ville forsørge sønnens kone og barn, og det ville han ikke. Derfor blev der intet bryllup endnu. De to tilbageblevne svenske logerende, Cato og Eckblad, var mekanikere. På hjørnet af Augustagade og Amagerbrogade lå der et stort træhus med store udstillingsvinduer. Her udstilledes tidens elegante motorcykler samt enkelte biler. Bagved var der værksted, og her var Cato og Eckblad ansat. Krigen gjorde, at interessen for biler og motorcykler svandt ind, og følgelig måtte forretningen lukke. Sundby Messe flyttede ind i træhuset for et par år senere at flytte over i basarbygningerne, der lå ved siden af den grå villa på den anden side af gaden. Denne villa husede også Sønderbro Apotek. Den nuværende ejendom blev bygget, og da den var færdig, flyttede Sundby Messe tilbage i den store hjørneforretning. Under 1. verdenskrig Verdenskrigens lange skygge drev også ind over Danmark og Sundholmsvej. Efter en relativ beskeden effekt kunne vi for alvor mærke krigens virkning i 1916-17. Der var mangel på alle varer. Rationering var blevet indført på sukker, kaffe, brød, kød og meget mere. På trods af rationeringens formål var der imidlertid ikke varer nok. Der blev endog rugbrødsstrejke, hvor arbejderne på rugbrødsfabrikkerne nedlagde arbejdet. Fra familien på landet fik vi tilsendt rugbrød, men det var muggent, når det nåede frem. Min mor skar det mugne væk og blødte resten af brødet op i vand. Så tilsatte hun havregryn og gær og bagte det på ny. Sma gen var ikke god, men brød var det da. Når jeg trængte til lidt mundgodt, lavede min mor »saftevand«, der blev fremstillet af eddike rørt op med sukker og fortyndet med vand. Til sidst blev drikken så tilsat rød frugtfarve. Kød fik vi næsten aldrig. En enkelt gang fisk. Fiskerne turde nemlig ikke sejle ud at fiske på grund af minefaren. Minerne drev fra Østersøen op gennem Bæl 205
Made with FlippingBook