HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Selmi Andersen

i stuen. Det var med en vis lettelse, at pensionatet blev nedlagt, og at vi nu kunne være os selv. På Sundholmsvej Lejligheden, som vi flyttede hen til, var på 3 værelser. Ejendom­ men var ny og moderne. Fem murermestre havde opført nogle ejendomme og kaldte sig for »Femkløveret«. Det gav navn til den lille vej, der stadig eksisterer som »Femkløvervej«. Lejligheden havde to entreer, dagligstue og spisestue en suite mod Sundholmsvej. Et stort værelse samt et kammer og køkken mod gården og så det helt exceptionelle, et badeværelse med badekar, håndvask samt vandkloset. Der var elektrisk lys, og vi måtte købe lysekroner og lamper, da vi kun havde petroleum­ slamper med fra Holmbladsgade. I stuen var der klokke til køk­ kenet, og hvis vi havde haft en pige i huset, kunne vi så have rin­ get efter hende. Vi ringede alligevel. To svenske pensionærer flyt­ tede med og fik det ene værelse formedelst et mindre bidrag til den dyre husleje. Kammeret fik min mor, far og Anker, og Johan sov i den ene entré, mens jeg måtte sove i stuen. Vi havde forbudt os selv at trykke på de elektriske kontakter, men fristelsen og nydelsen var ofte for stor. Badeværelset var også noget nyt. For det første havde vi det for os selv, og for det andet var klosettet fascinerende. Tænk, at man kunne trække i en snor, og så kom der vand og skyllede selve klo­ settet. I dag er det jo almindeligt, men dengang var det usædvan­ ligt. Hver onsdag og lørdag var der varmt vand i hanerne, og vi invaderedes af familie, som skulle prøve den vilde luksus, det er at være i et badekar med varmt vand. Denne luksus varede dog kun kort, idet verdenskrigen satte en stopper for det. I gården var der et haveanlæg med hvidt stakit om, men det var forbudt at gå derind. Det var kun en skueret. Bagved gården lå der en tømmerplads. Fra stuevinduerne så vi over på Sundholm og på Sundholms Kirke, hvor der var ur på tårnet, så vi kunne følge tidens gang og høre klokkeslagene. Rundt om hele Sundholm var der et hegn med en dyb og bred grøft bagved. Her gik »lemmerne«, som de blev kaldt, og rensede grøften. Der var også svinehold, som ofte stank forfærdeligt. Langs hegnet voksede vilde roser. Når de

204