HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5
Erindringerfra Amager
Holmbladsgade 26 med værtshuset "Sommerlyst". På l.sal boede Selmi Andersens foræl dre 1912 til 1916 og havde pensionat. Fot. ca. 1970. Københavns Bymuseum.
stort komfur til brænde stod i køkkenet og oven på det gasappa raterne. Der var kakkelovn i både spisestue og dagligstue, men der var ikke indlagt elektricitet. De fine møbler blev hentet ned fra pulterkammeret. Der var god plads nu, både til pensionærer og privatliv. Den store dagligstue husker jeg så tydeligt. En lille hjørnesofa med salonbord foran med bordtæppe på. Over bordet hang en smedejernsampel med kulørt glas i, og når der var gæster, blev den lille petroleumslampe indeni tændt. I det andet hjørne stod et stort pillespejl med masser af nipsting på konsol len. Når jeg spejlede mig, sagde min mor: »Pas på - djævlen sid der bag spejlet«. En advarsel om forfængelighed. For det store trefagsvindue hang hvide gardiner, uden på dem flot opsatte gobelingardiner. I vindueskarmen store messingurtepotteskjulere, hvor jeg navnlig husker de hvide Bethlehemsstjerner. På den lan ge væg stod skrivebordet med mange fine bøger på opsatsen og en skrivebordslampe med hvid kuppel. Så var der den store stan
193
Made with FlippingBook