HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Selmi Andersen

ge. Hun hed Hedvig. Vi kaldte hende Vivi. Hver dag satte hun papirpapilotter i mit hår, så jeg kunne være krøllet. Far fik arbej­ de igen. Pensionatet voksede og blev stort. Der blev for lidt plads. Derfor måtte vi i 1912 flytte til Holmblads gade nr. 8, 1. sal - det var det dengang. Det var lige over for Nathanaels Kirken. Huset, som ligger der endnu, ligger lidt tilbagetrukket. I stueetagen var der, og er der stadigvæk, værtshus. Sommerlyst hed det. Om sommeren var der servering udenfor ved små borde. Her fik mange slukket deres tørst ved sang og bægerklang. Tidens slage­ re spilledes af levende musik, og vi børn og voksne kunne alle tidens melodier og sange udenad. Oppe på førstesalen havde vi så pensionatet. Det var en meget stor og dejlig lejlighed, 5 værel­ ser og kammer. Der var et værelse til tjenestebarnepigen. Mine storebrødre, Poul og Johan, fik et stort værelse. Så var der sove­ værelset. Der stod mine forældres dobbeltseng, et klædeskab, en kommode med et stort vippespejl. Så var der en servante med servantestel og min seng. Der var også et chatol med 6 skuffer, 3 til Johan og 3 til mig. I Johans skuffer var der alt - undtagen orden! I de to lå hans tøj hulter til bulter og i den tredie alle hans drengeskatte. Der var syltetøjsglas med vand og låg på, og her levede hundestejler, haletudser, dafnier og lignende vandhuls­ skabninger. Dette indhold blev suppleret med adskillige mærkeli­ ge, klistrede klumper af ubestemmelig herkomst. Der var også sten i alle faconer og størrelser. Dyrekadavere og dele heraf, mere eller mindre skeletterede, lå der også sammen med rustne søm og skruer for at komplementeres af sejlgarn og knapper. I mine to skuffer lå mit tøj pænt arrangeret. I den øverste skuffe havde jeg hankeløse kopper fyldt med bolsjer, som jeg havde fået af de handlende og pensionærerne. Vi var forvænte og spiste dem aldrig, men når mine fætre og kusiner kom på besøg, ryddede de kopperne. Så kunne jeg begynde forfra. Mod gaden lå spisestuen og dagligstuen en suite. Det sidste værelse blev lejet ud til en pensionær. Køkkenet var et stort rum med et spisebord i midten. Entreen var det, der i dag ville blive kaldt en hall, og der var indgang til et stort mørkt rum. Det blev brugt som pulterkammer. Men der var intet toilet, der­ imod retirade i gården. Der var indlagt vand og afløb og gas. Et

192