HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1994 h5

Selmi Andersen

derlampe med grøn silkeskærm og så det blankpolerede klaver med 2 matslebne klaverlamper - alt sammen til petroleum eller tællelys. Over hele gulvet et grønt gulvtæppe med røde roser. Overalt i stuen var der standere med enten kunstige palmer med bruntmalet gipsjord eller gipsfigurer. Selvom det var den fine stue, blev den flittigt benyttet. Hver dag sad min ældste bror Poul og spillede på klaveret, og min mor tog sig tid til at sidde ved siden af og lytte. Livet i huset Der knytter sig mange minder til netop denne stue. Til jul stod det store juletræ her. Fra gulv til loft med al julestadsen, som vi børn havde klippet og klistret. Poul, som var fingernem, stod for det meste af det. Der var fiskenet i silkepapir med valnødder, kurve, hjerter og kræmmerhuse med godter i. På grenene hang sukkerfigurer og røde pigeonæbler, der var blankpolerede. Juleaf­ ten var der ingen pensionærer. Hen på eftermiddagen juleaftens­ dag blev risengrøden kogt, sat ind i sengene godt pakket ind og efterkogt. Så blev gåsen sat på svagt blus, og når juleklokkerne ringede på kirken, slog min bror Johan vinduerne op for at lukke julen ind. Vi fik fint tøj på og gik over i kirken til julegudstjeneste. Så sad man i kirken og halvfrøs, for der var intet der hed central­ varme, ventede bare på afslutningen og på at komme hjem til den gode mad. Først risengrøden med det sødede hvidtøl til og så den sprøde gåsesteg. Det bedste var selvfølgelig, når min far tændte juletræet med de mange levende lys, og Poul satte sig til klaveret og spillede de dejlige julesalmer og -sange, og vi gik rundt om træet og sang med. Julegaverne var hverken kostbare eller flotte. Ét stykke legetøj og så det, vi i dag kalder bløde pak­ ker. Altid nye strømper og uldtrøjer, dem skulle vi have på jule­ morgen, og Gud hvor de kradsede. Fire, fem år boede vi her, og det var gode år. Min far havde sit gode arbejde, og min mor sin gode fortjeneste fra pensionatet. Der var ingen »smalle« steder. Min far havde fået arbejde på et maskinsnedkeri i Hessensgade. Han havde en ugeløn på 38-40 kr. og arbejdede fra 6-18. Min mor stod op før 4 om morgenen for at smøre madpakker til de mange pensionærer. Disse madpakker lå på køkkenbordet i en lang række. Når pensionærerne kom og fik

194