HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

Derefter går han over til at opstille en række »Nye felter for vor virketrang«. Midlet hertil ser han i en udvidet service: »Lavets mestre mangler en service, som kunne give dem en vis fordel frem for en hvil- kensomhelst outsider«. Man kan gætte på, at outsider er en omskriv­ ning for entreprenør. Herefter går Strigel over til at se på historien, som han mener, tømrermestrene kan tage ved lære af. »Jeg tænker på Københavns Høvleri og Savværk, i virkeligheden var det et blom­ strende foretagende (eller kunne have været det, hvis ikke man havde givet størst kredit til de dårligste betalere), de senere overtagere tjente i alle tilfælde store penge på det. Det bliver imidlertid en ting for sig, men høvleriet opfyldte i hvert fald en nyttig mission«. Han mente, at lignende serviceprægede initiativer burde tages også i den aktuelle situation og nævnte som sådanne: » . . . en indkøbsforretning, som havde lidt hånd i hanke med priserne på nogle af de materialer, som vi skal anvende . . . jeg tænker f.eks. på parketstave, beslag, tagpap, imprægneringsmaterialer, isolationsmaterialer m .m .«, også jernpri­ serne og jernarbejdet mente Strigel, at tømrerlavet burde gøre noget ved. Derefter gik han over til »vort egentlige materiale: tømmer og brædder«, hvor han foreslog noget i retning af Københavns Høvleri og Savværk suppleret med en imprægneringsanstalt. Videre nævnte han stilladser som et område, tømrermestrene burde gå ind på. Han sluttede af med ». . . det allervigtigste. Det er forbedringerne af vore muligheder for at drive entreprenørvirksomhed. I den forbin­ delse må det stå fast, at vi ikke behøver at melde os ind i Entreprenør­ foreningen af den grund«. Tværtimod mente Strigel, at tømrerme­ strene til deres »service burde knytte en rådgivende ingeniør med specielt henblik på jernbeton og lignende konstruktioner, som vi nu står lidt famlende og rådvilde overfor«. Strigel afrundede sin rede­ gørelse med at trække det principielle frem: »Det vigtigste måtte være, at den tænkte virksomhed satte ind der, hvor medlemmerne intet magtede enkeltvis, og der hvor en indsats kunne betyde en lukra­ tiv udvidelse af vort virkefelt«. Med denne udredning tog Strigel hul på en debat, ja, så at sige for­ skud på en udvikling, som blev afbrudt af anden verdenskrig, men som blev genoptaget straks efter krigens ophør. Det siger noget om spændvidden, at samtidig med Strigels rede­

48