HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Søren Federspiel

Tømrerlaug havde et nært samarbejde med denne forening i forbin­ delse med kunst- og industriudstillingen i 1888 i København. Det har givetvis inspireret lavet til et nærmere samarbejde med murerlavet. Den Centralforening for murer- og tømrermestre i Østifterne, som blev oprettet i 1891, kan også være blevet befordret af industriudstil­ lingen. Fra midt i 1890’erne indledte de to centralforeninger et nær­ mere samarbejde. Det skete i Fællesudvalget af 20. juli 1895. Fra 1897 optrådte de to foreninger udadtil som en, mens de indadtil beholdt hver sin bestyrelse. Fra denne tid indledtes også et nærmere samarbejde mellem cen­ tralforeningerne på den ene side og de københavnske lav på den anden side. I januar 1898 mødtes centralforeningernes fællesudvalg med bestyrelserne for murer- og tømrerlavet til drøftelse af b l.a . licita­ tionsforholdene. Flere fællesmøder fulgte, og der er næppe tvivl om, at disse foruden praktiske faglige spørgsmål også har tjent som en slags indføring af centralforeningerne i arbejdsgiverforeningen, som b l.a . tømrerlavet var medstifter af. Fra midt i 1890’erne eksisterede tre arbejdsgivergrupperinger side om side: Fællesrepræsentationen for dansk industri og håndværk fra 1879 havde sit tyngdepunkt hos provinsens håndværksmestre og min­ dre industridrivende. Arbejdsgiverforeningen af 1896 havde hoved­ vægten i de pengestærke københavnske byggefag, herunder Køben­ havns Tømrerlaug, men repræsenterede desuden industrien og det større håndværk. Jernindustriens to fabrikantforeninger: Foreningen af fabrikanter i jernindustrien i København fra 1885 og en tilsvarende forening for provinsen fra 1895 repræsenterede den egentlige industri. Af disse tre foreninger var Arbejdsgiverforeningen af 1896 den, der pegede fremad. Karakteren af moderne arbejdsgiverforening blev understreget af, at både håndværkets og industriens interesser var repræsenteret. Foreningen havde definitivt lagt modstanden mod næringsloven på hylden - modsat det mindre håndværk i Fælles­ repræsentationen. Endelig stod foreningen for en forhandlingsvenlig kurs over for fagbevægelsen - modsat jernets arbejdsgivere, der gik ind for konfrontation med fagforeningerne. Det blev derfor Arbejdsgiverforeningen af 1896, der formåede at samle de modstridende interesser. I 1897 kom jernindustrien med, og året efter blev en række af Fællesorganisationens medlemmer optaget,

30