HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen

af voldgiftsretter, der fandt sted fra 1880’ernes midte. I 1887 fik tøm­ rerfaget sin voldgiftsret. Herved anerkendtes overenskomstprincippet som sådant. Tømrerfaget havde således skabt betingelserne for et or­ ganiseret og reguleret arbejdsmarked mere end 10 år før denne ud­ vikling slog alment igennem med septemberforliget af 1899. De mange arbejdskonflikter i årene omkring 1890 førte til oprettel­ sen af Tømrermestrenes Understøttelsesforening. Foreningen blev oprettet i sommeren 1890. Samtlige lavsmestre blev opfordret til at indtræde i foreningen, men det er karakteristisk, at den blev oprettet uden for lavets rammer. Det vidner om den organisatoriske usikker­ hed og forsigtighed, der endnu herskede. Først i 1895, efter at forenin­ gen havde vist sin berettigelse, og flertallet af mestrene stod som med­ lemmer, blev understøttelsesforeningen en del af tømrerlavet.3 Samtidig med den interne konsolidering i tømrerfaget på mester- og svendesiden rejste spørgsmålet sig om den eksterne organisatoriske tilknytning. Fagforeningerne var først ude. Fra 1880’ernes midte op­ rettedes de såkaldte fællesorganisationer. Det var lokale tværfaglige organisationer. Typisk samtlige fagforeninger i en by. De første fælles­ organisationer blev dannet i provinsen i 1883. I 1886 fik København sin fællesorganisation, De samvirkende Fagforeninger. Hermed blev arbejderne i stand til i højere grad at koordinere og målrette deres aktioner mod arbejdsgiverne. Den eksperimenteren med nye organisa­ toriske tilknytninger, tømrerlavet indgik i fra midt i 1880’erne, må forstås på denne baggrund. Det første eksperiment, Fællesforeningen af Arbejdsgivere for Kø­ benhavn og Omegn, var tænkt som et modstykke til De samvirkende Fagforeninger. Den blev oprettet på initiativ af byggefagene og fik tilslutning fra 7 fag: tømrere, murere, snedkere, malere, blikken­ slagere, smede og jernstøbere. Modsætningerne mellem de forskellige fag og ikke mindst mellem håndværks- og industrifag viste sig imid­ lertid at være for store til at få foreningen til at fungere. I 1889, første gang fællesforeningen kom i ilden, gik det galt. Tømrerlavet forsøgte sig dernæst med et nærmere samarbejde med murerlavet, hvilket dog heller ikke førte til noget. Samtidig med de frugtesløse forhandlinger i København begyndte provinsens tømrermestre at røre på sig. I 1885 oprettedes således Centralforeningen af Murere og Tømrere i Jylland. Københavns 29