HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1987 h5 ny

Københavns Tømrerlaug og industrialiseringen

heriblandt de to centralforeninger for murer- og tømrermestre. Den 22. november 1898 stiftedes Dansk Mester- og Arbejdsgiverforening. Hermed var samtlige arbejdsgiverinteresser af betydning samlet under en hat. Var byernes tømrermestre således organiseret centralt fra 1898, så manglede endnu tømrermestrene på landet. Det må ses i sammen­ hæng med, at disse befandt sig i en anden tradition end byens hånd­ værkere. En tradition, der knyttede sig til bondekulturen og de folke­ lige bevægelser. I overensstemmelse hermed organiserede landhånd­ værkerne sig amtsvis på tværs af fag - en proces, der netop var i sin vorden omkring århundredskiftet. En af de tidligste foreninger var Landhåndværkerforeningen for Holbæk Amt fra 1899. Først i 1911 sluttede landhåndværkerne inden for byggeområdet sig sammen på landsplan i Hovedorganisationen af Mesterforeninger i Byggefagene i Danmark. Hovedorganisationen blev ikke tilsluttet Arbejdsgiver­ foreningen og står den dag i dag uden for denne. Samtidig med arbejdsgivernes fuldendtes også arbejdernes fag- og landsdækkende organisering. Modsat hine stod arbejderne ikke i samme grad bundet af lavstidens traditioner. De kunne derfor udvikle en mere homogen faglig organisering. 1890’erne var vidne til et stort antal forbundsdannelser. Dansk Tømrer-Forbund blev således grund­ lagt 18. maj 1890. To år senere, 27. marts 1892, oprettedes Dansk Skibstømrerforbund. Den københavnske fællesorganisation, De sam­ virkende Fagforeninger fra 1886, kom i stigende grad til at koordinere forbundenes aktiviteter indbyrdes og fungerede således de facto som landsorganisation. En egentlig landsorganisation, De samvirkende Fagforbund, blev dannet 1898, samme år som Dansk Mester- og Arbejdsgiverforening. Hermed var der lagt op til den store styrke­ prøve. Den kom året efter med storkonflikten 1899. Storkonflikten omfattede også tømrerfaget, men for første gang var fagets egne organisationer uden direkte indflydelse på kampens gang. Kampen blev lang og udmarvende.4 Resultatet blev septemberforliget af 1899, der af begge parter blev udlagt som en sejr. For De samvir­ kende Fagforbund var det væsentlige arbejdsgivernes anerkendelse. Fagbevægelsen havde derved fået legaliseret det organisatoriske net­ værk, der var oprettet i 1880erne og 1890’erne - en legalitet, der både blev brugt til konsolidering indadtil og ekspansion udadtil.5 For Dansk 31